Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Lighed mellem Dampmaskinen og den elektriske Kraftmaskine. 191 røre Traaden om AB, hvorimod det nu bringes i Berøring ved q med Traaden om Br. Dette vil imidlertid bevirke, at Strømmen ophører at gaa om AB, hvorimod den nu søger om A1B1, gjør denne magnetisk og trækker & zV tilbage til Sammenstød med ; men dette vil paa ny afbryde Forbindelsen ved q og slutte den ved c, saa at samme Spil begynder igjen og fortsættes, saa længe der gaar en tilstrækkelig kraftig Strøm fra Batteriet. Bevægelsen vil paa forskjellig Maade kunne overføres fra NS til Arbejdsmaskinen. Fig. 113. Bourbouze’s elektriske Kraftmaskine. Maskinen bestaar af en Vægt- stang, fra hvis Ender der hænge to Jærnstænger ned i to hule med isoleret Kobbertraad omviklede Cylindre. Naar Strømmen sendes vexelvis ind i disse, vil den tilhørende Jærnstang hver Gang blive magnetisk og derfor ligesom suges ind i Cylindren under Strømmens Paavirkning. Vægtstangen vil derfor bringes til at vippe op og ned, hvilken Bevægelse derpaa overføres til et Svinghjul paa sædvan- lig Maade. Her benyttes ikke Virkningen af to Magneter paa hinanden men den af Ørsted opdagede mekaniske Virkning, som en Strøm udøver paa en Magnet (S. 30). Ligheden mellem den her beskrevne elektriske Maskine og Dampmaskinen er iøjnefaldende. Batteriet svarer til Kjedlen, Rummet mellem A og Ar svarer til Dampcylinderen, Magneten N S til Stemplet. Ligesom Dampen ved Glideren afvexlende sendes ind paa den ene og den anden Side af Stemplet, sendes her Elektriciteten vexelvis ind paa de to Sider af 2V6’ ved Stykket caat cx.