Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
304 Edisons Platintraadslampe. Fig. 153. Edisons Platin- traadslampe. er adskillige Gange større end den, som den møder paa den øvrige Del af sin Vej *). Som forhen omtalt, har man funden de to Egenskaber, som et Legeme maa have, for at Elektriciteten skal kunne give det en meget høj Varmegrad, forenede i Kulstoffet. Det er en Leder, som i For- hold til Metallerne gjør stor Modstand mod Strømmen, og det er usmelteligt. Vanskeligheden ved at bruge det har ligget i, at man ikke kunde faa det formet i tilstrækkeligt tynde Traade. Edison for- søgte derfor, da han begyndte at arbejde paa at tilvejebringe en praktisk Glødelampe, at bruge Platinet. Fig. 153 viser Edisons Platintraadslampe. Den bestaar af en hul Glaskugle, inden i hvilken del- er anbragt en tynd i Spiral vunden Platin- traad, som bæres af to tykkere Platintraade. Disse ere smeltede ind i Glassets Sider. Skjønt det ikke er nødvendigt at beskytte Platinet mod Luften, da den ikke angriber det, blev G-laskuglen dog pumpet lufttom; dette bidrager nemlig til at forstærke Lyset; er Kuglen fuldkommen lufttom, kan Varmen nemlig kun gaa bort sammen med Lys- straalerne; der er saa at sige ingen Del af den Varme, som Strømmen frembringer, der bliver unyttig. Er Traaden omgiven af Luft, vil denne blive ophedet og, hvis den ikke er stærkt fortyndet, bortlede adskilli’gt mere af Traadens Varme end det, som straaler ud. En stor Del af den frem- bragte Varme bliver derfor unyttig. For at faa Lampen til at lyse godt, maa der frembringes mere Elektricitet, end der ellers vilde være nødvendig. Det hele Apparat maa derfor blive større og beko- steligere. Det er altsaa af stor Vigtighed, for at en elektrisk Gløde- lampe skal virke godt, at Luften er udpumpet saa vidt som muligt. *) Hvis man i et Forsøg som det ovenfor beskrevne vil bringe en Platintraad af samme Længde men det dobbelte Tværsnit til at gløde lige saa stærkt som den tyndere Traad, da maa man ogsaa fordoble Poltraadenes Tværsnit og tage dobbelt saa store galvaniske Elementer.