Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

312 Diehls Glødelampe. føre Elektriciteten lufttæt ind i Lampen, idet han frembringer Elek- triciteten inde i selve Lampens lufttætte Glasbeholder. Denne har Form af en lukket Cylinder, hvis Bund er buet ind i Cylindren lige- som Bunden i en Vinflaske; Bunden er ført omtrent halvvejs op i Cylindren, saa at den nederste Del af denne har et ringformigt Gjen- nemsnit. Heri nedlægges en lang og tynd isoleret Kobbertraad, for- inden Glasset smeltes til, idet den oprulles om den Tap, som Bunden danner inde i Beholderen. Enderne af denne Kobbertraad ere for- bundne *med. Kultraaden som bæres i det øverste af G-lascylinderen. Herefter udpumpes Luften af denne, og Aabningen, hvor Luften gik ud, smeltes til. ' For nu at frembringe Elektricitet i den indelukkede Kobber- traad og derved faa Kultraaden til at gløde, skyder man en med isoleret Kobbertraad omviklet Jærnstang, altsaa en Elektromagnet (S. 30), fra neden ind i den hule Bund. Sammenlignes Diehls Lampe med den S. 47 afbildede Induktionsrulle, da vil man finde de selv samme Hoveddele begge Steder. Hver Gang man sender en elektrisk Strøm ind i Traaden om Jærnstangen eller atter afbryder den, vil man derfor samtidig frembringe en Strøm i Traaden, som ligger indelukket i Glasset, saa at Kultraaden kan bringes og holdes i Glød, naar man skifter Strømmen tilstrækkelig hyppigt (Vexelstrøm, S. 315). Man har Glødelamper fra de mindste Størrelser til saadanne, der ere beregnede til en Lysstyrke paa 30—40 Normallys. Ved at gjøre Lampen stor, det vil sige, gjøre Traaden lang, og ved. at bruge en tilstrækkelig kraftig Elektricitetskilde kan man tilvejebringe en Glødelampe af en hvilkensomhelst Styrke. Man har dog ikke fundet det hensigtssvarende at indrette Glødelamper af større Lysstyrke end de ovennævnte 30—40. Normallys; thi i Reglen ønsker man at have Lyset jævnt fordelt fremfor at faa det altsammen udsendt fra ét Punkt, hvorved Belysningen bliver højst ulige i forskjellige Af- stande fra dette Punkt. Hvor man maatte ønske en Lampe, hvis Lysstyrke tælles i Hundreder af Normallys, dér vil man ikke bruge Glødelampen, som næppe vil være praktisk, naar den bliver saa stor, medens den elektriske Buelampe netop har sin Styrke i fra et enkelt Punkt at udsende en stor Masse Lys.