Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

314 Belysningen i forskjellige Retninger fra Lysbuen. 8. Den elektriske Buelampe. Den elektriske Lysbue lyser ikke lige stærkt i alle Retninger, naar Strømmen er ensrettet. Anvendelsen af Vexelstrømme. Haandregulatorlampen. Pardl- lele Kulstænger. Den selvvirkende Regulatorlampe. Man har indrettet sig paa mange Maader for at gjøre sig den elektriske Lysbue (S. 268) nyttig som Belysningsmiddel. Paa Grund af de Forhold, som betinge eller ledsage Buens Fremkomst, har der været mangehaande Vanskeligheder at overvinde og mange Slags Hensyn at tage, forskjellige efter de Steder, hvor Lyset skulde bruges. Buelampen optræder derfor i en Mængde forskjellige Former. Der er især to Forhold ved Buens Dannelse, som gjøre sig gjældende ved Lampernes Konstruktion. Det ene er Kulstængernes Svind, mens Lampen brænder, det andet er den Ulighed, der kan være i Styrken af de Straaler, som udgaa i forskjellige Retninger fra Lysbuen, paa Grund af Kraterdannelsen (S. 274) i den Stang, som fører positiv Elektricitet. Fra Kraterets heftigt glødende Vægge udgaar Hoved- massen af Lyset, hvorfor dette for største Delen findes sammentrængt i den Kegle, der vil fremkomme, naar man tænker sig Kraterets Vægge forlængede udefter fra Stangen. Fig. 160 viser, hvor stor Forskjel, der kan være paa forskjelligt rettede Straalers Styrke; den forestiller to Kulstænger K, mellem hvilke Lysbuen er dannet. De to krumme Linier MNPQ, have den Betydning, at et Legeme, som man fører omkring Lysbuen, saaledes at det hele Tiden følger disse Linier, vil blive lige stærkt belyst paa hele sin Vandring trods den forskjellige Afstand, hvori det efterhaanden kommer til Lysbuen. De to skraa punkterede Linier betegne Kraterkeglens Forlængelse. Fører man Legemet rundt efter Cirklen omkring Lysbuen, vil det faa højst forskjellig Belysning. Det bliver stærkest belyst i A, som ligger i den Retning fra Centrum, der træffer det fjærneste Punkt P af den krumme Linie. Radius angiver ved sin Længde den Afstand, hvori Legemet vilde blive lige saa stærkt belyst som i Linien MNPQ,