Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
316 Haandregulatorlampe. O> Fig. 161. Elek- trisk Kjærte. Kraftforbrug ved Vexelstrøm som ved en ensrettet Strøm, paa Grund af at Varmen i sidste Tilfælde i saa høj Grad sammentrænges i den positive Stangs Krater. Den samlede Lysstyrke er derfor størst ved ensrettet Strøm. Forsøg have vist, at den ensrettede Strøm kan give indtil tre Gange saa meget Lys som Vexelstrømmen ved samme Kraftforbrug. Skal Lysbuen vedblive at brænde usvækket, uagtet Kulstængerne fortæres (Fig. 142), da er det nødvendigt næsten uafla- deligt at passe Afstanden mellem dem ved at skyde dem fra eller mod hinanden. Ved det i Fig. 141, S. 269 fremstillede Apparat kan Pasningen ske med Haanden ved at føre den øverste Stang op eller ned. Paa den Maade kan en Buelampe indrettes meget simpel, men saa kræver den ogsaa en Mands uafladelige Pasning. I Krigstilfælde især tilsøs, hvor Slukning af en elek- trisk Lampe under Kampen kunde blive skæbnesvanger, vil man ofte bruge en saadan Lampe indrettet til at regulere med Haanden i Steden for at betro sig til en avtoma- tisk virkende. Manden, som passer Lampen, skal ikke blot sørge for, at Lyset ikke slukkes, men tillige, at det beholder omtrent samme Styrke. En Lampe, som under almindelige Forhold skal brænde i længere Tid, maa imidlertid kunne passe sig selv. I Steden for at rette Stængerne mod hinanden, som det hidtil er forudsat at ske, har man forsøgt at lægge dem jævnsides (Fig. 161) og sørge for, at Lys- buen spiller mellem de frie Ender af Stængerne. For- tæres disse lige hurtigt, vil der altid være samme Af- stand mellem de Spidser, hvorfra Lysbuen gaar ud. Herved har man vistnok i sin Tid troet at have overvundet alle Vanskeligheder ved den elektriske Belysning. Forventningerne ere dog ikke slaaede til, idet der ved denne »elektriske Kjærte« har vist sig nye Vanske- ligheder, som i det mindste begrændse dens Brug stærkt. I de fleste Tilfælde er man bleven ved den gamle Ordning: at rette Stængerne imod hinanden, men man har da været nødt til i hver Lampe at an-