Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
Haandregulatorlampe.
O>
Fig. 161. Elek-
trisk Kjærte.
Kraftforbrug ved Vexelstrøm som ved en ensrettet Strøm, paa Grund
af at Varmen i sidste Tilfælde i saa høj Grad sammentrænges i den
positive Stangs Krater. Den samlede Lysstyrke er derfor størst ved
ensrettet Strøm. Forsøg have vist, at den ensrettede Strøm kan give
indtil tre Gange saa meget Lys som Vexelstrømmen ved samme
Kraftforbrug.
Skal Lysbuen vedblive at brænde usvækket, uagtet Kulstængerne
fortæres (Fig. 142), da er det nødvendigt næsten uafla-
deligt at passe Afstanden mellem dem ved at skyde
dem fra eller mod hinanden. Ved det i Fig. 141,
S. 269 fremstillede Apparat kan Pasningen ske med
Haanden ved at føre den øverste Stang op eller ned.
Paa den Maade kan en Buelampe indrettes meget simpel,
men saa kræver den ogsaa en Mands uafladelige Pasning.
I Krigstilfælde især tilsøs, hvor Slukning af en elek-
trisk Lampe under Kampen kunde blive skæbnesvanger, vil
man ofte bruge en saadan Lampe indrettet til at regulere
med Haanden i Steden for at betro sig til en avtoma-
tisk virkende. Manden, som passer Lampen, skal ikke
blot sørge for, at Lyset ikke slukkes, men tillige, at
det beholder omtrent samme Styrke.
En Lampe, som under almindelige Forhold skal
brænde i længere Tid, maa imidlertid kunne passe sig
selv. I Steden for at rette Stængerne mod hinanden,
som det hidtil er forudsat at ske, har man forsøgt at
lægge dem jævnsides (Fig. 161) og sørge for, at Lys-
buen spiller mellem de frie Ender af Stængerne. For-
tæres disse lige hurtigt, vil der altid være samme Af-
stand mellem de Spidser, hvorfra Lysbuen gaar ud. Herved har
man vistnok i sin Tid troet at have overvundet alle Vanskeligheder
ved den elektriske Belysning. Forventningerne ere dog ikke slaaede
til, idet der ved denne »elektriske Kjærte« har vist sig nye Vanske-
ligheder, som i det mindste begrændse dens Brug stærkt. I de fleste
Tilfælde er man bleven ved den gamle Ordning: at rette Stængerne
imod hinanden, men man har da været nødt til i hver Lampe at an-