Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
326
Sedlaczek-Wikulills Eegulatorlampe.
gelig standsede. Maar Strømmen sendes ind, vil den følge den af
Pilene angivne Vej gjennem Elektromagneten og de to Kulstænger.
Er den stærk nok, vil Elektromagneten øve saa stor Tiltrækning til
det Stykke Jærn q, der sidder paa Enden af Stangen til Proppen, at
denne føres udad. Herved skilles Kulstængerne ad, den nederste
trækkes lidt ned, og Lysbuen bliver dannet. Nu bliver Strømmen
imidlertid svagere, hvorfor Spiralfjedren atter skyder Proppen lidt
ind. Herved bliver der atter Forbindelse mellem Rørene A og B,
og Kullene nærmes nu. Samtidig fortæres de imidlertid. Holder
Elektromagneten Proppen saa meget tilbage, at der kun bliver en
ganske lille Aabning mellem Røret A og Kanalen i Proppen, kan
Hastigheden, hvormed Kullene nærmes, netop svare til den Hastighed,
hvormed de brænde op, og Lampen vil i saa Fald brænde, uden at
Regulatoren kommer i Virksomhed. En lille Uregelmæssighed vil
strax afhjælpes, idet Aabningen vil forstørres eller formindskes, hver
Gang Strømmen bliver enten svagere eller stærkere. Ogsaa i Sedla-
czek og Wikullils Lampe gaar det positive Kul dobbelt saa hurtigt
ned, som det negative gaar op, saa atLysbuen holder sig paa samme
Sted. Af de to Stempler frembydér nemlig , som bærer det
positive Kul, kun en halv saa stor Flade mod Vædsken i Røret
som >S2 i Røret B. Da der gaar lige saa megen Vædske ud af
som der gaar ind i B, maa gjennemløbe den dobbelte Vej.
Denne Lampe giver et roligt Lys og har et Fortrin for
fleste andre Lamper i sin simple Konstruktion. Ved den elektriske
Udstilling i Wien i 1883 var den i Brug. Der blev gjort et vel-
lykket Forsøg med den som Lokomotivlampe. I denne Egenskab
vide vi kun én Indvending mod den, den nemlig, at Glycerinet vil
kunne fryse og derved naturligvis gjøre Lampen ubrugelig. Glycerin
fryser vel ikke under almindelige Forhold, men Rystelserne paa et
Jærnbanetog kunne bringe det til at stivne i stærk Frost. Muligvis
vil denne Frysning dog kunne hindres ved Varme fra Lokomotivet.
De her beskrevne Lamper ere bestemte til at bruge ensrettede
Strømme. Da Elektromagneten imidlertid virker ens, hvad Vej
Strømmen har, kunne de ogsaa brænde ved Vexelstrømme; men skal
Lysbuen holde sig paa samme Punkt, maa de to Kulstænger være
A
A
de