Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
326 Sedlaczek-Wikulills Eegulatorlampe. gelig standsede. Maar Strømmen sendes ind, vil den følge den af Pilene angivne Vej gjennem Elektromagneten og de to Kulstænger. Er den stærk nok, vil Elektromagneten øve saa stor Tiltrækning til det Stykke Jærn q, der sidder paa Enden af Stangen til Proppen, at denne føres udad. Herved skilles Kulstængerne ad, den nederste trækkes lidt ned, og Lysbuen bliver dannet. Nu bliver Strømmen imidlertid svagere, hvorfor Spiralfjedren atter skyder Proppen lidt ind. Herved bliver der atter Forbindelse mellem Rørene A og B, og Kullene nærmes nu. Samtidig fortæres de imidlertid. Holder Elektromagneten Proppen saa meget tilbage, at der kun bliver en ganske lille Aabning mellem Røret A og Kanalen i Proppen, kan Hastigheden, hvormed Kullene nærmes, netop svare til den Hastighed, hvormed de brænde op, og Lampen vil i saa Fald brænde, uden at Regulatoren kommer i Virksomhed. En lille Uregelmæssighed vil strax afhjælpes, idet Aabningen vil forstørres eller formindskes, hver Gang Strømmen bliver enten svagere eller stærkere. Ogsaa i Sedla- czek og Wikullils Lampe gaar det positive Kul dobbelt saa hurtigt ned, som det negative gaar op, saa atLysbuen holder sig paa samme Sted. Af de to Stempler frembydér nemlig , som bærer det positive Kul, kun en halv saa stor Flade mod Vædsken i Røret som >S2 i Røret B. Da der gaar lige saa megen Vædske ud af som der gaar ind i B, maa gjennemløbe den dobbelte Vej. Denne Lampe giver et roligt Lys og har et Fortrin for fleste andre Lamper i sin simple Konstruktion. Ved den elektriske Udstilling i Wien i 1883 var den i Brug. Der blev gjort et vel- lykket Forsøg med den som Lokomotivlampe. I denne Egenskab vide vi kun én Indvending mod den, den nemlig, at Glycerinet vil kunne fryse og derved naturligvis gjøre Lampen ubrugelig. Glycerin fryser vel ikke under almindelige Forhold, men Rystelserne paa et Jærnbanetog kunne bringe det til at stivne i stærk Frost. Muligvis vil denne Frysning dog kunne hindres ved Varme fra Lokomotivet. De her beskrevne Lamper ere bestemte til at bruge ensrettede Strømme. Da Elektromagneten imidlertid virker ens, hvad Vej Strømmen har, kunne de ogsaa brænde ved Vexelstrømme; men skal Lysbuen holde sig paa samme Punkt, maa de to Kulstænger være A A de