Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
328 Lysbuens Længde. skinerne, som levere Strømmen, kan bevirke, at Kulspidserne pludselig rykke sammen eller pludselig fjærnes, hvorved Lyset forandrer baade Farve og Styrke, saa at det bliver uroligt. I den Henseende staar Glødelyset over Buelyset, idet det første ikke saa let kan undergaa de pludselige Forandringer, som kunne og i Reglen ikke sjælden ville indtræde ved det sidste. Hvor hyppigt det sker, vil vist som oftest bero paa, hvor omhyggelig Kulstængerne og Lampemekanismen ere forfærdigede og hvor regelmæssigt de Maskiner arbejde, som frem- bringe Elektriciteten. Kulspidserne beholde deres Afstande uforandret, naar Strømmen har naaet den Styrke, som kan holde Ligevægt mod den i Lampe- mekanismen virkende Kraft. Nu afhænger Strømmens Styrke af føl- gende: 1) den Kraft, som driver Elektriciteten ud i Ledningstraadene fra Elektricitetskilden; vi ville her kalde denne Kraft det elektriske Tryk; 2) af den Modstand, som Elektriciteten møder i Mellemrummet mellem Kulspidserne, altsaa i Lysbuen; 3) af de andre Modstande, som Elektriciteten møder paa sin Vej. Hvis det elektriske Tryk er uforanderligt, og hvis de under 3) nævnte Modstande heller ikke forandres, vil Strømmens Styrke alene afhænge af Lysbuens Længde; Lyshuen kan af den Grund reguleres af Lampemekanismen, som ovenfor omtalt, og faar den rette Længde, ved at man i Forvejen har afpasset den i Lampemekanismen virkende Kraft efter Størrelsen af det elektriske Tryk, hvormed der skal arbejdes. Hvorledes man kan raade over Lysbuens Længde, kunne vi oplyse ved at betragte Sedlac- zek-Wikulills Lampe (Fig. 164). Det vil erindres, at naar Lampen brænder roligt, har Strømmen tilstrækkelig Styrke til ved Elektro- magneten E at trække Proppen p saa meget udad, at Forbindelsen næsten er spærret mellem Rørene A og B. Men hvis man nu plud- selig strammer Fjedren /, som holder Ligevægt mod den magne- tiske Tiltrækning, stærkere end før, da vil Proppen skydes ind, For- bindelsen aabnes mellem Rørene A og B, og Kulspidserne nærme sig til hinanden, saa at Lysbuen bliver kortere. Men herved voxer Strømmens Styrke og tilsidst vil denne atter blive i Stand til at trække Proppen udad, hvorefter Lampen vil fortsætte sin regelmæs-