Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Den elektriske Kjærte. 12. Buelamper uden Regulering; den elektriske Kjærte. Ja- *) Ogsaa de S. 334 ff. beskrevne Lamper kaldes ofte elektriske Kjærter. Fig. 171. blochkoffs Kjærte (omtr. ^virk. Størr.). Den elektriske Buelampe. (Fortsættelse.) Jablochkoffs Kjærte og dennes Anbringelse i Lampen. Kjærten kræver Vfxelstrømme for at brænde. Wildes og Jamins Kjærter. Sammenligning mellem Lamper med elektromagnetisk Regulering og Lamper med fast Buelængde. Det blev sagt S. 316, at man har søgt at undgaa Nødvendig- heden af stadig at flytte Kullene sammen til Stedet, hvor Lysbuen brænder, ved. at lægge dem jævnsides, isolerede fra hin- anden og i den Afstand, de skulle være fra hinanden, for at Lysbuen kan dannes. Denne tændes ved den ene Ende af Stangparret og' daler ligesom Flammen i et Stearinlys, efterhaanden som Kullene fortæres. De Lamper, der ere indrettede herefter, kaldes af den Grund elektriske Kjærter*) (bougies électriques). Den russiske Officer Jablochkoff er Opfinderen af den første elektriske Kjærte. Den bestaar af to Kulstænger c, d Fig. 171, der holdes adskilte ved et isolerende Lag i af en Blanding af Gibs og svovlsur Baryt. Forneden sammenholdes de af et Bælte M af isolerende Stof. Under dette er hver Kulstang omsluttet af et Kobber- rør for Tilledningen af Elektricitet. Fig. 172 og 173 vise, hvorledes Kjærten anbringes i Lampen. Hver Lampe maa indeholde mindst to Kjærter, hvoraf den anden tændes af sig selv, naar den første er udbrændt. Kulstængerne maa nemlig tages temmelig tynde (fra P/2 til 3 Linier i Tværmaal) for at brænde regelmæs- sigt, hvorfor de kun vare henved 2 Timer. Kjærten L fæstes i Lampens Fod ved at klemmes ind mellem to Metalfjedre, der modtage hver sin Elektricitet fra Elek-