Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Buelyset paa don elektriske Udstilling i Wien.
405
en af Scenerne (Fig. 198) Moses viser sig for Jødefolket i Straale-
glans, overalt hvor han gaar. I en anden af Scenerne blev Lyset
med stor Virkning benyttet til Frembringelse af en kunstig Regnbue.
En Fontæne kan tage sig meget pragtfuld ud i elektrisk Belysning,
især naar Omgivelserne ere svagt belyste (Fig. 199). Naar man
anvender Buelyset i dekorative Øjemed paa Theatret, frembringer man
Strømmen ved galvaniske Elementer, da man ikke kan være tjent
med at sætte en Dampmaskine og en Dynamo i Virksomhed for de
faa Gange og den forholdsvis korte Tid, man bruger Lyset. Et stort
Antal Elementer er nødvendigt til dette Brug.
Paa den elektriske Udstilling i Wien 1883 sprang en Fontæne
midt i den cirkelformede store Hal, der dannede Midtpunktet i Ud-
stillingsbygningen »Rotunden«. En Vandstraale gik mange Alen i
Vejret op mod Spidsen af det kegleformede Tag, der dækker Hallen.
Under Straalen faldt Vandet ned i to Fald og endte i et stort Basin.
Rundt om Fontænesøjlen, mellem denne og det faldende Vand,
altsaa bag ved Vandet, saa man to Kranse af Buelamper. Højt oppe
under Taget, ordnede omkring det Punkt, mod hvilket Straalen
sprang, lyste der en Krands af stærke Buelamper. Forøvrigt var der,
som man kan tænke, overalt, i Udstillingsbygningen en, væsenlig ved
Buelys fremkaldt, pragtfuld Belysning om Aftenen, en Belysning, som
paa en Gang var kraftig og mild, da næsten alle Lamper hængte saa
højt, at man ikke let fik Øjet blændet ved direkte at se paa dem,
og Lamperne vare saa mange og fordelte paa saa mange Steder, at
man næsten ingen Skygger saa og næppe kunde finde en mørk Krog.
Denne Belysning, som sikkert var stærkere end Dagens, var forenet
med en Kølighed og Friskhed i Luften, som man forbavsedes over,
da man er vant til at betragte det som en Selvfølge, at stærkt Lys
og virkelig god Luft ere uforenelige.
Elektriske Buelamper bruges til Stadighed i den danske Flaades
Skibsbygningsværksted og Torpedoværksted samt ofte ombord i Panser-
skibene, naar der arbejdes i de nederste Rum. Flaadens nyeste Skibe
have desuden mere eller mindre fuldstændig elektrisk Belysning ved
Glødelamper.
Paa Bryggeriet G-amle Carlsberg ved Kj»benhavn er det elek-