Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
418
Buelyset i Søfarten.
foran Toget, og dette kan fra et andet Tog iagttages allerede paa
henved en Fjerdingvejs Afstand. Der indvendes mod Anvendelsen af
det elektriske Lokomotivlys, at det ikke yder en til Bekostningen svarende
Sikkerhed mod Sammenstød, især fordi Lokomotivlampen kun lyser
fremefter og saaledes ikke advarer et bagfra kommende Tog. Det
vil være forbunden med Vanskeligheder at lede Elektricitet fra Loko-
motivet til en Lampe paa Togets bageste Vogn. Imidlertid vil man
vistnok kunne opnaa en ikke ringe Sikkerhed ved at rette en Del af
Lyset lodret i Vejret, idet den i Luften synlige Lyskegle kan sees,
ogsaa hvor Banen gjør Krumninger.
I Søfarten har man paa adskillige store Dampskibe indført det
elektriske Lys og brugt det dels i aaben Sø for at undgaa Sammen-
stød med andre Skibe eller med Hindringer af anden Art f. Ex.
Isbjerge i nordlige Farvande (Fig. 207), dels ved Ankomsten til
Bestemmelsesstedet, naar denne sker om Natten, for hurtigere og
sikrere at kunne lægge til Land. Paa sidstnævnte Maade anvendes
Lj-set af det danske Passagerskib Kjøbenhavn. Ved det elektriske
Lys kan Sejladsen paa Floder blive mulig til alle Tider af Døgnet.
Saaledes befarer en Dampbaad om Natten uden Vanskelighed Seines
og Marnes Krumninger mellem Paris og den store Chokoladefabrik
i Noisiel ved at belyse Flodbredderne foran sig ved en med Projektør
forsynet Buelampe.
En elektrisk Lampe paa et Skib maa helst være anbragt højt,
for at Besætningen ikke skal hindres i at se andre Lys ved den Lys-
ning, som udbreder sig fra Luften, hvorigjennem Straalebundtet gaar.
Der er vedtaget internationale Regler for Anbringelse af farvede
Lanterner, som om Natten dels skulle betegne Skibets Plads, dels
angive Retningen, hvori det bevæger sig. For ikke at hindre Vagten
paa et mødende Skib i at opdage de foreskrevne Lanterner ved den
blændende Virkning af det elektriske Lys og for at gjøre dette kjen-
deligt fra andre Lys gjør man det til et Blinklys, idet en Strømvender,
som bevæges sammen med Dynamoen, sender Strømmen ind vexelvis
i Lampen og i en Traad, hvis Længde og Tykkelse er valgt saa stor,
at den gjør samme Modstand mod Strømmen som Lysbuen. Dyna-
moen arbejder derfor uforstyrret af, at Lampen slukkes.