Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Dynamoelektriske Maskiner. 37 store Staalmagneter gjøre den kolossal baade i Omfang og Vægt, lige-, som den ogsaa bliver kostbar at anskaffe. Det var derfor et Frem- skridt, da Englænderen Wilde fandt paa at bruge Elektromagneter for Staalmagneterne i Maskinen. Ved hine kan man, som det blev sagt S. 30 opnaa samme Magnetkraft med langt mindre Vægt. Man tænke sig to Clarkes Maskiner, hvoraf den ene er dannet som sæd- vanlig, medens den andsn adskiller sig fra døn første, ved at dens Staal- magnet A B er erstattet af en i samme Form bøjet Jærnstang, som er omviklet med isoleret Kobbertraad og derved bliver en Elektro- magnet. Drejer man den først-es Axe rundt og fører Strømmen, som den fremkalder, ind i Kobbertraaden om Elektromagneten i den anden, da vil denne kunne blive til en Magnet, der er langt stærkere end den førstes. Drejer man nu ogsaa Axen i den anden Maskine rundt, kan den følgelig levere en i samme Forhold stærkere Strøm. Wildes Maskine bestaar af to saadanne Dele: en Hjælpemaskine M, der ikke adskiller sig væsenlig fra Clarkes og den egenlige Maskine AB. Denne er dannet af to store Jærnplader A og B, som ere omviklede med isoleret Kobbertraad og saaledes blive Elektromagneter, naar Strømmen fra Hjælpemaskmen sendes om dem. Forneden mellem Jærnpladerne drejer Axen sig med Traaden, hvori Strømmen skal fremkaldes. Et yderligere Fremskridt blev gjort ved Siemens’ dynamoetek- triske Maskine. Han afskaffede AV ildes Hjælpemaskine, idet han i Steden for brugte en Del af Maskinens egen Strøm til at holde Mag- netismen vedlige. Maskinen bestaar derfor blot af to vandrette Jærn- plader C C og C, C, (Fig. 25), omviklede med Kobbertraad B. Der er to Traadruller m og n, som ere anbragte hver paa sin Axe. For at faa denne Maskine i Virksomhed behøver man blot én Gang for alle at sende en elektrisk Strøm gjennem Traaden B om Jærnpladerne. Har den virket en kort Tid og er derpaa bleven afbrudt, vil der være efterladt en ringe Magnetisme i Jærnpladerne C C og C, C,. Drejes Rullerne m og n rundt, vil man derfor kunne faa en svag Strøm frembragt i deres Traade. Som Figuren viser det, bliver den ene Rulle n’s Strøm ojennem Traadene ad og bc ført ind i TraadenB om Jærnpladerne. Er Strømmen end svag, blive Pladerne dog altid noget stærkere mag- netiske herved. Men da det er deres Magnetisme, der betinger