Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Indholdsfortegnelse. 487 • Side Lyskilden. Lysmaalere. Normallys. Sammenligning mellem Lys af for- sk) ellig Farve. Lysgiverens Klarhed. 6. Lamper og Lys.................................................. 297. Oldtidens Lysmidler. Olielampen og Kj ærten. Belysningsgas. Mangler ved Flammebelysningen. Afhjælpning af disse ved det elektriske Lys. Den forskjellige Anvendelse af det elektriske Glødelys og Buelyset. 7. Den elektriske Glødelampe...................................... 302. Glødning af en Metaltraad ved den elektriske Strøm. Edisons Platin- traadslampe. Traaden i en Glødelampe maa befinde sig i et lufttomt Rum. Glødelamper med Platintraad til Brug for Læger. — Gløde- lampens Forfærdigelse. Edisons, Swans og Maxims Fremgangsmaader. Diehls Glødelampe. Glødelampens Lysstyrke. Varmen, som udgaar fra Glødelampen. 8. Den elektriske Buelampe........................................ 314. Den elektriske Lysbue lyser ikke lige stærkt j alle Retninger, naar Strømmen, er ensrettet. Anvendelsen af Vexelstrømme. Haandregulator- lampen, Parallele Kulstænger. Den selvvirkende Eegulatorlampe. 9. Den elektriske Buelampe. — Regulatorlampe for ensrettet Strøm, kun én Lampe i Strømløbet................................. 317. Foucaults Lampe. Lysbuen holdes i uforandret Højde. Lampens An- vendelse i Projektionsapparater. Jaspars Lampe. Sedlaczeck og Wi- kulills Lampe. Dennes Anvendelse som Jærnbanelampe. 10. Den elektriske Buelampe.-—Flere Eegulatorlamper i samme Strømløb......................................................... 327. Lampens Tænding. Uregelmæssighed i Lyset. Afpasning af Buens Længde. To Lamper i samme Strømløb forstyrre hinanden. — Differential- lamper. Jurgensens og Siemens Differentiallamper. 11. Den elektriske Buelampe. — Lamper med mekanisk Regu- lering............................................................ 334 Kulstængerne bevæge sig paa lignende Maade som Stearinlyset i en Vognlygte. Clerc og Bureaus Lampe (lampe soleil) giver ikke rent Buelys. Solignacs og Rapieffs Lamper med rent Buelys. 12. Den elektriske Buelampe. ■— Buelamper uden Regulering; den elektriske Kjærte............................................ 340. Jablochkoffs Kjærte og dennes Anbringelse i Lampen. Kjærten kræver Vexelstrømme for at brænde. Wildes og Jamins Kj ærter. Sammen- ligning mellem Lamper med elektromagnetisk Regulering og Lamper med fast Buelængde. 13. Kontaktlamper................................................. 345. Kontaktlampen er en Overgangsform mellem Buelampen og Glødelampen. Varleys, Reyniers og Ducretets Lamper. Kontaktlampens Anvendelighed. 14. Lysmaskiner. — Maskiner, der give Vexelstrøm.................. 348. Det magnetiske Felt i Maskinerne frembringes ved Staalmagneter eller