Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Arbejdet ved Strømmens Frembringelse. 45 at sige, naar man ikke tager Elektricitet fra den; gjør man det, maa der flere Hestes Kraft til Arbejdet. Hvis man lader Traadene E og F i Fig. 28 ligge som i Figuren, saaledes at deres Elektriciteter intet Afløb finde, da er det en let Sag ved Haandtaget at holde Ringen i hurtig Omdrejning. Der frembringes i første Øjeblik lidt Elektricitet, som sendes ud i Traaden, positiv i den ene og negativ i den anden. Her standser den imidlertid og hindrer, at der træder ny Elektricitet ud fra Ringen; der udrettes intet ved Omdrejningen, som derfor er let at udføre. Helt anderledes stiller det sig, hvis man blot foretager den lille Forandring at lægge Traaden F hen over E; i samme Øje- blik dette sker, mærker den, som foretager Omdrejningen, det som et Ryk, der hæmmer Bevægelsen, og han maa nu tage ordenlig fat for at holde Omdrejningen vedlige. Ved at Traadene bringes i Berøring med hinanden, ville deres modsatte Elektriciteter ophæve hinanden og saaledes bestandig give Plads for ny Elektricitet fra Ringen; der vælder altsaa en Strøm ud af denne og gjennem dens egen Traad. Herved bliver Ringens Jærn, som omkredses af denne Strøm, magnetisk med to Poler, der altid ville ligge saaledes, at Magnetpolerne /S og JV, mellem hvilke Ringen drejer sig, ville holde igjen paa den ved de Tiltrækninger, som de udøve paa Ringens Poler. Det er den. Modstand, man mærker, naar man foranlediger, at Strømmen kommer i Gang ved at lade Traadene røre ved hinanden; og det til Modstandens Overvindelse medgaaende Arbejde er den nødvendige Tribut man maa yde for at faa den elek- triske Strøm, man ønsker. Paa en helt anden Maade end i de forrige Maskiner er Fara- days Opdagelse af Induktionen gjort nyttig i Rulimkorffs Induktions- rulle. Flere Læsere have vistnok i Instrumentmageres Butiksvinduer set Navnetræk og andre Figurer fremstillede af et bøjet eller snoet Glasrør. Om Aftenen kan det hænde, at man ser dette Rør fyldes med et fosforagtigt, sitrende Lys, som spiller i forskjellige Farver, og som derved tegner Navnet eller Figuren (Fig. 32). Ser man nær-