Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
72 Naaletelegi’afen. som forbindes med Batteriets anden Pol. Forbindelsen mellem dette og de to Traadé sker gjennem et lille Apparat, man kalder en Kom- mutator, ved hvilket den positive Elektricitet kan sendes ud, efter som man vil, i den ene eller den anden af de to Traade. Kommutatoren kan tillige stilles saaledes, at Forbindelsen afbrydes. Herved kan man faa Kompasnaalen til efter Omstændighederne at dreje sig til højre eller til venstre eller blive i Ro. Af disse Bevægelser lader der sig let danne et Alfabet ligesom af Prikker og Streger i det sædvanlige Telegrafsystem og ligesom ved Faklerne til højre og venstre i Polybs Telegraf. De lærde Tyskere Gauss og Weber dannede en saadan Telegraflinie i 1833; den var en halv Fjerdingvej lang og førte fra det fysiske Kabinet i Gottingen til det magnetiske Observatorium.. Efter samme Princip telegraferes der endnu mange Steder i England (Naaletegrafen), ligesom ogsaa Kabeltelegrammerne over Atlanterhavet besørges paa denne Maade. Telegrafisten, som skal aflæse et saadant Telegram, maa imidlertid have Øjnene godt med sig. Et Telegram paa 20 Ord bliver dannet af flere hundrede Tegn, som alle skulle optegnes, og hvoraf helst ingen maa undgaa Opmærksomheden. Naalens Slag bleve vel af Steinheil i Munchen brugte til at sætte Mærker paa to forbiløbende Papirsstrimler og saaledes optegne Telegrammet uafhængigt af Telegrafistens Paapassenhed; men da det er en tem- melig ringe Kraft, der bevæger Naalen, vil man ikke altid kunne stole paa, at ethvert Mærke bliver tydelig afsat. For at faa Strømmen til at frembringe en Bevægkraft i Tele- grafapparatet, der var stor nok, til at man turde overlade det alene til Apparatet at opskrive Telegrammet, tyede Morse til Elektro- magneten. Fig. 43 forestiller to Stationer, der ere forbundne ved to Traade; den punkterede er Tilbagetraaden. Paa den ene Station findes Batteriet L, forbundet med Traaden ved en saakaldt Nøgle & Trykker man paa den, sendes Strømmen afsted; slipper man, vil Strømmen afbrydes. Ved den anden Station ses Traaden at være viklet om en lodret Jærnstang, og derefter fortsat med Tilbasre- traaden. Over Stangen, som i Forbindelse med Traaden danner en Elektromagnet, hænger der vandret en mindre Jærnstang (Ankeret) paa Enden af en Vægtstang V, som ved den anden Ende har