Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

14; Morses System. strimmel. For at faa to forskjellige Signaler, som ere nødvendige til Dannelsen af et nogenlunde simpelt Alfabet, lod Morse Apparatet tegne enten Prikker eller Streger. Det første sker, naar man kun trykker Nøglen ned et Øjeblik, det sidste naar man holder den nede i nogen Tid. Morse var oprindelig Maler og havde hjemme i Amerika. Man fortæller, at han fik Ideen til sin Opfindelse, da han i 1832 rejste hjem fra et Besøg i Evropa, og at hans Tanker bleve ledede i denne Retning, ved at en Medrejsende paa Skibet morede Folk ved at gjøre Forsøg med en Voltasøjle. I Amerika gav han sig i Færd med at virkeliggjøre sin Plan; men det varede dog flere Aar, før man hørte noget fra ham, og først i 1843 var han naaet saa vidt, at han kunde skaffe sig en Understøttelse af den amerikanske Regering til at udføre et virkeligt Anlæg for. Men herefter varede det ikke længe, før hans System trængte igjennem mange Steder; nu var nemlig efter- haanden Fordelene ved den elektriske Telegraf fremfor den optiske paa Grund af det stigende Krav til Samfærdselsmidlerne gaaet op for Folk, og i Morses fandt man den mest praktisk Form for Telegrafen. I Amerika er Morses Betydning for Telegrafien bleven meget overdreven, men dette har haft til Følge, at man andet Steds har undervurderet den. Det karakteristiske ved hans Fremgangsmaade er ikke det, at han frembringer synlige Tegn paa et løbende Papir, men det er den virkningsfulde og simple Maade, livorpaa han anven- der Elektromagneten. Det har meget at sige, at et Telegrafapparat er simpelt bygget. De lange Telegraftraade ere meget kostbare; det bidrog derfor ikke lidt til at skaffe den elektriske Telegraf Udbredelse, at Steinheil afskaffede Tilbagetraaden. S. 26 blev det sagt, at man kunde faa Elektriciteten til at strømme ud af Voltasøjlen, naar man fæstede Metaltraade til Polerne og førte de frie Ender af disse ned i Jorden. Denne Maade kjendte man dog ikke, før Steinheil brugte den i Tele- grafien saaledes som Fig. 43 (hvor den punkterede Linie skal tænkes borte) viser. Den ene Poltraad føres strax paa Stedet ned og ender i en »Jordplade«, der er en Plade af Kobber, som er gravet saa