Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Skivetelegrafen. 77 stangen tilbage ved Fjederen /, dér erstatter - Modvægten i Fig. 43. Ved Vægtstangens Slag slaar en til Enden af Vægtstangen fæstet Staalspids Mærker i den Papirsstrimmel, der ses at løbe forbi mellem Rullerne r, hvilke drejes rundt ved et simpelt Urværk g. Nøglens Indretning forstaas let ved et Blik paa Fig. 44. Traaden K fører til én af Batteriets Poler, L til Telegraftraaden, g er en Fjeder, der holder c og n og derved Batteri og Telegraf- traad adskilte, medens et Tryk med Haanden paa Elfenbensknappen h (isolerende Stof) bringer dem i Forbindelse med hinanden. Paa hver Station er der selvfølgelig baade Nøgle og Skrive- apparat*). De ere forbundne ved Traaden E (Fig. 44). Som Nøglen staar i Fig. 44, kan en Strøm, der maatte komme fra en anden Station gjennem Telegraftraaden finde frem til Skriveapparatet ad Vejen L ab ds E (jvf. Fig. 46). Der hører adskillig Øvelse saa vel til at afsende et Telegram efter Morses System som ogsaa til at læse det. Da det f. Ex. i Jærn- banetjenesten kan være af Vigtighed, at ogsaa andre end de særligt indøvede kunne sætte sig i telegrafisk Forbindelse med hverandre, har man indrettet Skivetelegrajen, hvor en Viser ved et Urværk drejes lien over en Skive, der indeholder Bogstaver og Tal og bringes til at pege paa det Tegn, man vil meddele, ved den elektriske Strøm. Fig. 47 fremstiller Modtagerapparatet. For i faa Ord at give en Fore- stilling om dets Mekanisme, ville vi minde om, hvad der sker, naar man tager Pendulet af et almindeligt Stueur. Uret mangler da sin Regulator; man hører eu rask Dikken. og Viserne gaa med uvant Hastighed hen over Skiven. Man kan standse denne Fart ved at fastholde en Staaltraadsbøjle, som svinger frem og tilbage inden i Uret. Slipper man den, tager Uret strax fat igjen. Som et saadant Ur uden Pendul, maa Skivetelegrafen betragtes. Naar der ikke tele- graferes, er det imidlertid hindret i at gaa; men i Værket findes der en Elektromagnet, som ved sin magnetiske Tiltrækning kan udtrække *) Er Ledningen saa lang, at Strømmen af den Grund bliver for svag til at kunne skrive sikkert, benyttes det saakaldteRelais; Vægtstangen dd's Bevægelse (Fig. 45) tjener da blot til at slutte Ledningen for et Batteri, der staar paa Modtager- stationen (Lokalbatteriet); dettes Strøm lader man arbejde i Skriveapparatet.