Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skivetelegrafen.
77
stangen tilbage ved Fjederen /, dér erstatter - Modvægten i Fig. 43.
Ved Vægtstangens Slag slaar en til Enden af Vægtstangen fæstet
Staalspids Mærker i den Papirsstrimmel, der ses at løbe forbi mellem
Rullerne r, hvilke drejes rundt ved et simpelt Urværk g.
Nøglens Indretning forstaas let ved et Blik paa Fig. 44.
Traaden K fører til én af Batteriets Poler, L til Telegraftraaden,
g er en Fjeder, der holder c og n og derved Batteri og Telegraf-
traad adskilte, medens et Tryk med Haanden paa Elfenbensknappen h
(isolerende Stof) bringer dem i Forbindelse med hinanden.
Paa hver Station er der selvfølgelig baade Nøgle og Skrive-
apparat*). De ere forbundne ved Traaden E (Fig. 44). Som Nøglen
staar i Fig. 44, kan en Strøm, der maatte komme fra en anden
Station gjennem Telegraftraaden finde frem til Skriveapparatet ad
Vejen L ab ds E (jvf. Fig. 46).
Der hører adskillig Øvelse saa vel til at afsende et Telegram efter
Morses System som ogsaa til at læse det. Da det f. Ex. i Jærn-
banetjenesten kan være af Vigtighed, at ogsaa andre end de særligt
indøvede kunne sætte sig i telegrafisk Forbindelse med hverandre,
har man indrettet Skivetelegrajen, hvor en Viser ved et Urværk
drejes lien over en Skive, der indeholder Bogstaver og Tal og bringes
til at pege paa det Tegn, man vil meddele, ved den elektriske Strøm.
Fig. 47 fremstiller Modtagerapparatet. For i faa Ord at give en Fore-
stilling om dets Mekanisme, ville vi minde om, hvad der sker, naar
man tager Pendulet af et almindeligt Stueur. Uret mangler da sin
Regulator; man hører eu rask Dikken. og Viserne gaa med uvant
Hastighed hen over Skiven. Man kan standse denne Fart ved at
fastholde en Staaltraadsbøjle, som svinger frem og tilbage inden i
Uret. Slipper man den, tager Uret strax fat igjen. Som et saadant
Ur uden Pendul, maa Skivetelegrafen betragtes. Naar der ikke tele-
graferes, er det imidlertid hindret i at gaa; men i Værket findes der
en Elektromagnet, som ved sin magnetiske Tiltrækning kan udtrække
*) Er Ledningen saa lang, at Strømmen af den Grund bliver for svag til at kunne
skrive sikkert, benyttes det saakaldteRelais; Vægtstangen dd's Bevægelse (Fig. 45)
tjener da blot til at slutte Ledningen for et Batteri, der staar paa Modtager-
stationen (Lokalbatteriet); dettes Strøm lader man arbejde i Skriveapparatet.