Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
80 Trykketelegraf. man imidlertid ikke gaa tilbage over G og F, men maa gaa frem ad over alle de andre Bogstaver; dette forsinker Telegraferingen meget. Det blev sagt S. 66 at Æneas’ Telegraf kunde betragtes som Forbillede for Hughes Trykketelegraf. Den første brugte to Vand- ure, der bleve satte samtidig i Gang paa de to Stationer og samtidig standsede, hvorefter de viste det samme Tegn begge Steder. Hughes har to af vor Tids Ure, der gaa ens. Paa et af Hjulene i hvert Ur er der i Randen fæstet Typer med alle Alfabetets Bogstaver. Under det bevæger der sig en Papirsstrimmel, hvorpaa Telegrammet skal trykkes. Telegrafisten sender en elektrisk Strøm af Sted og faar derved begge Urværker sat i Gang. Ved en ny Strøm undersøges det, om det samme Tegn paa samme Tid er over Papirsstrimlen, og ved en tredie Strøm, om Hjulene gaa nøjagtig lige hurtig. Ved at stille og regulere sit Urværk kan Telegrafisten paa Modtagerstationen opnaa at begge Betingelser ere opfyldte. Ved at trykke paa den af Tangenterne (Fig. 49), som bærer det Bogstav, der skal meddeles, skydes en Stift op gjennem et af Hullerne i den Plade, der ses at være anbragt paa Bordpladen. Urværket drejer en Slæde lien over denne Plade. Glider den hen over Stiften, sluttes Strømmen, hvilket bevirker at Papirs- strimlen baade paa Afsender- og Modtagestationen trykkes op mod Typehjulet, saa at det Bogstav, der netop er for, bliver trykt. Dette er paa Afsenderstationen nødvendigvis det samme som det, der staar angivet paa den anslaaede Tangent, thi Typehjul og Slæde følges ad, da de drives af samme Urværk. Paa Modtagerstationen bliver ogsaa samme Bogstav trykt, da Urværket der jo er stillet efter Afsenderens. Trykketelegrafen arbejder meget hurtigere end Morses, men dens Mekanisme er meget sammensat og fin, hvorfor den let kommer i Uorden og kræver hyppigt Eftersyn; den har derfor ikke, trods sine Fortrin, faaet nogen stor Udbredelse. Nordmanden Olsen har kon- strueret en forbedret Trykketelegraf. Ved Pantelegrafen er man i Stand til at kopiere en Tegning eller Haanclskrift. Den beror ogsaa paa to ensartede Bevægelser paa de to Stationer. Strømmen bringes til at skrive, ved at en Jærnstift, hvorigjennem den gaar, føres frem og tilbage af et svingende Pendul hen over et Stykke Papir, der er befugtet med en Opløsning af gul