Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Søkabler. 85 -er sat i Bevægelse, kunne holde sig i en af Bølgernes Tidsfølge bestemt Hastighed, nemlig den, der er saa stor, at en Tand passerer Elektromagneten, hver Gang en Bølge ankommer til denne. To Hjul, som paavirkes af samme Strøm, ville derfor gaa fuldkommen ens, selv om de ere milevidt fjærnede fra hinanden. Saadanne to Bevæ- gelser, som med Nødvendighed ere ensartede, er det af stor Betyd- ning at have i Telegrafien; det er til Dels Vanskeligheden ved at opnaa dem, som stiller sig i Vejen for Systemer af Trykketelegrafens og Pantelegrafens Art. La Cours Telegrafsystem bliver nu prøvet i Fig. 53. Tonehjulet. praktisk Udførelse i Nordamerika, i hvilket Land Patentet er blevet solgt. Patenthaverne have hidtil udtalt sig med Tilfredshed om Resultaterne. Siden den elektriske Telegraf for Alvor blev tagen i Tjeneste, har den gjort mægtige Fremskridt. Først nøjedes man med at føre dens Traad frem over Landjorden. Men netop over Vandet, hvor enhver Forbindelse stundom kan afbrydes, var det af Vigtighed at faa et Meddelelsesmiddel, som var uafhængigt af Vejr og Vind. Det gjaldt altsaa om at føre Telegraftraaden gjennem Havene, men Traaden turde man ikke lægge uden Beskyttelse ned i Vandet, som vilde bort- tage Størsteparten af Elektriciteten. Man fandt da et fortrinligt Middel til at isolere Traaden i Guttaperkaet, hvilket Stof, lige uigjen- nemtrængeligt for Vand og Elektricitet, kunde holde det første ude, det andet inde. Man beklædte den Kobbertraad, der skulde føre Elektriciteten frem, med Guttaperka og kunde nu rolig sænke den