Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det store nord. Telegrafselskab.
91
castle har Selskabet ført to Kabler ud foruden det, der danner den
før nævnte Forbindelse med Fredericia. Det ene gaar til Hirtshals og
fortsættes derfra til Gøteborg. Det andet gaar over Arendal til Gøte-
borg. Gjennem disse to Linier besørges Telegrafforbindelsen mellem.
England og Sverrig. I Gøteborg kan Kablet sættes i direkte Forbin-
delse med en Landlinie til Stockholm, som atter fortsættes med
Kabler over til den finske Kyst. Derved kan der telegraferes direkte
fra Newcastle til Nystad i Finland. England og Rusland ere saaledes
satte i telegrafisk Forbindelse ved to af hinanden uafhængige Linier,,
den ene over Fredericia, den anden over Gøteborg.
Fra Peterhead i Skotland har Selskabet ført et Kabel over til
Egersund, hvorved Telegrafforbindelsen mellem Norge og England
er tilvejebragt. Denne kan om fornødent ogsaa føres gjennem Kablet
Newcastle—Arendal.
I Østasien har Selskabet udstrakt sine Forbindelser ved Søkabler
langs Kysten fra Wladiwostock (Endestationen for den sibiriske Linie)
til Japan og Kina. Et Kabel er under Anlæg fra Japan til Korea.
Japan har nu tilvejebragt et fuldstændigt Telegrafnet, og selv Kina
har fundet sig i at modtage Telegrafen ikke blot ved sine Græn-
ser men ogsaa indenfor dem, for største Delen ved det danske Sel-
skabs Medvirkning. Forbindelsen mellem Østasien og Evropa til-
vejebringes som ovenfor sagt ved den russiske Linie gjennem Sibirien.
Denne Linie er for lang, til at man kan sende et Telegram gjennem
dens hele Længde. Ethvert Telegram maa derfor omtelegraferes flere
Gange, i Reglen 4—5 Gange; det beror paa, hvor godt de enkelte
Dele af Ledningen i Øjeblikket ere isolerede. Gjennemsnitlig bruger
et Telegram 4—6 Timer for at naa fra Evropa til Østasien, men det
kan ske paa —1 Time. Det som tager Tiden, er selvfølgelig Om-
telegraferingen paa Stationerne. Tjenesten paa den sibiriske Linie
besørges af den russiske Administration; paa en Del Stationer er der
i russisk Tjeneste ansat Danske, der ere uddannede af Selskabet.
Endestationerne: Libau og Nystad i Vest og Wladiwostock i Øst
arbejdes af Selskabets egen Stab.
Som det vil ses, ere de fleste Forbindelser i Evropa tilvejebragte
ved dobbelte Linier; dette har sin store Betydning, da der i saa Fald