Lyslære

92 Sjette Afsnit. Sjette Afsnit. Lysets chemijke Virkninger. 49 Lysets Indflydelse til at frembringe chemiske Forbin- delser og Adskillelser. I Mørke gaae Chlorluft og Brindluft ikke i Forening med hinanden ved sædvanlig Varmegrad; men saasnart man giver Lyset Adgang, gaaer Forbindelsen for sig, larlgsomt i Dagslyset, men med Erplosion i Sollyset. Chlorluft iridsuget af Vand vil, kun under Paavirkning af Lyset, efterhaanden drage Brinten fra Vandet; Phosphor, som opbevares under Vand, for- vandler sig i Sollyset til rodt Phosphorilte. Allerede ved sædvanlig Barmegrad vil conceritreret Salpetersyre i Lyset adskilles i Salpeter- syrling og Ilt; det hvide Chlorsolv vil ved Lyset farves først violet og endelig ganske sort, idet en Deel'af dets Chlor gaaer bort, osv. Her er der kun anført nogle af de meest paafaldende Erempler paa Lysets Evne til at frembringe chemksie Forbindelser og Adskillelser; der findes endnu mange andre saadanne Erempler i alle chemiste Værker. Meget paafaldende er Lysets Indflydelse paa Adskillelsen af organisie Legemer; det fremskynder nemlig Forbindelsen mellem Atmo- sphærens Ilt og det organisie Legemes Kulstof og Brint; derfra hidrører ogsaa, at Plante-Farvestoffer bleges i Lyset, og navnlig i Sollyset; at Terpentinolien farves guul; at det gule Guajak farves grønt, naar en Oplosning deraf i Viinaand stryges paa Papir og udsættes for Lyset o. s. v. Lyset er aldeles nødvendigt, for at levende Planter sinlle kunne trives, i Mørke er en kraftig Udvikling umulig ; de faae snart et sygeligt Udseende, og Bladene og Blomsterne blive blege. Planter, som staae i Værelser, vore, som bekjendt, altid henad mod Vinduet. De grønne Dele af Planten optage Kulsyre af Luften; denne Kulsyre adstilles, og Kulstoffet bliver tilbage som Bestanddeel af Planten, medens Ilten atter udaandes i Atmosphæren. Men denne Adstillelse af Kulsyre og Udaanding af Ilt finder kun Sted under Paavirkning af Lyset. Man kan let overtydes derom, naar man bringer en frist grøn Green under en Glasklokke, der er fyldt med kulsyreholdigt Vand; i Lyset udvikler der sig talrige Luft- blærer ved Bladene, som stige op i den overste Deel af Glasklokken; den her samlede Luft er Jldluft. Denne Luftudvikling fillder ikke