Lyslære

Jnterferensphænomener. 91 den samme Qvartsplade frembringer af de forskjællige Straalers Sving,lingsplan, er forstjællig, kan man deraf forklare, hvorfor man ved Anvendelsen af hvidt Lys ikke i nogen Stilling af det overste Speil faaer et Billede, som er fuldkommen klart og farveløst, eller fuldkommen mørkt. Denne eiendommelige Virkning, som Qvartsplader, der ere slebne lodret paa Aren, frembringe, kaldes beit circulære Polari- sation; denne Egenstab findes ikke hos noget andet fast Legeme med Undtagelse af Qvartsen, men derimod hos flere Vædsier. For at kunne iagttage den circulære Polarisation ved Vædsier helder man dem i et Ror as 6 til 10 Tommers Høide, som er aabent foroven og lukket forneden med en plan Glasplade, og an- bringer derpaa dette Ror paa Apparatet. Vædsier, som dreie Svingningsplanet til Hoire, ere s Er. Citronolie, Sukkersirup, en Oplosning af Campher i Vi in a and, o. s. v. Vædsier, som dreie Svingningsplanet til Venstre, ere derimod Terpentinolie, Kirsebærlaurbærvand, o. s. v. Den Dreining af Svingningsplanet, som frembringes ved Vædsier, er meget mindre end den, Bjergchrystallen frembringer; sorat frembringe den samme Dreining, som en Qvartsplade, maa en Soile af Citronolie være 34 og en Søile af Terpentinolie 68 Gange saa stor som Qvartspladen; man maa derfor anvende temmelig lange Vædskesoiler, naar Phænomenerne ved den circulære Polari- satiort ret tydeligt stulle træde frem. Til Undersøgelser over den circulære Polarisation i Vædster har man forfærdiget særegne Apparater, hvor Rorene ligge vandret, og i dette Tilfælde ere de naturligviis ved begge Ender lukkede med plane Glasplader. Polarisationsspeilene ere i dette Tilfælde erstattede ved saakaldte Nicolske Prismer, som ere Kalkspathprismer, der paa Grulld af en særegen Indretning have ben Egenstab kun at lade Lys gaae igjennem sig, der svinger i et bestemt Plan; de virke altsaa paa samme Maade som Speilene ved Polarisationsapparatet. Man har forsøgt at gjore praktiste Anvendelser af den circulære Polarisation; en Soile af Sukkersirup af en bestemt Længde vil nemlig dreie Svingningsplanet desto mere, jo mere koncentreret den er; Svingningsplanets Dreining er altsaa et Middel til at under- søge Sukkeropløsningens Styrke.