Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
90 Femte Afsnit. Den Straale, der kommer fra det nederste Polarisationsspeil, bliver ved sin Indtrædelse i Gibsbladet deelt i to, som vel ikke have forsijællig Retning, men gjennemlobe Chrystallen med forstjællig Hastighed, saa at den ene gaaer foran den anden. Naar nu disse to Straaler ved det øverste Speil bringes tilbage til samme Sving- ningsplan, kunne de interferere. Farverne fremkomme altsaa ifølge lignende Love, som Farverne ved de Newtonske Farveringe, og Pladens Farve er natnrligviis ogsaa afhængig af dens Tykkelse. Tynde Plader af andre dobbeltbrydende Legemer frembringe lig- nende Farvevirkilinger. Ogsaa ved tykkere Plader af dobbeltbrydende Chrystaller iagt- tager man Farvevirkninger med polariseret Lys, naar deres Over- flader ere lodrette paa de opliste Arer. Ganste ejendommelige Phænomener, som ikke træffes hos nogen anden Chrystal, viser Bjergchrystallen. Lægger man paa den midterste Ring i Polarisationsapparatet en Qvartsplade, der er staaren lodret paa Aren, seer man dens Billede i det overste Speil med livlige Farver, som forandres, naar Speitet dreieS, hvorimod en Dreining af Qvartspladen ikke frembringer nogen Farvefor- andring; men hvorledes man end dreier det overste Speil, viser Pladen sig dog aldrig fuldkommen lys og farveløs eller fuldkommen mork, saaledes som Tilfældet var med Gibsbladet. For at lære disse Phænomener at kjende i deres største Sim- pelhed, maa man anvende eensfarvet Lys, hvilket paa den letteste Maade kan siee derved, at man seer gjennem et rodt Glas. Naar Qvartspladen nu er lagt mellem Polarisationsapparatets Speile, som staae lodret paa hinanden, og den, feet gjennem det rode Glas, viser sig lys, vil man ved at dreie det overste Speil til Hoire eller til Venstre suart bringe det dertil, at Synsmarken er ligesaa mork, som den vilde være uden Qvartspladen, naar Speilene vare lodret paa hinanden; kort, Svingningsplanet for de nedenfra kommende Straaler bliver ved Qvartspladen dreet enten til Hoire eller til Venstre. Størrelsen af Dreiningen afhænger af Pladens Tykkelse og er proportional med den. En Qvartsplade af lm,n Tykkelse dreier Svingningsplanet for de røbe Straaler 19°. For de mere brydbare Straaler bliver Dreiningen af Sving - ilingsplanet ved de samme Qvartsplader storre: for Guult 23°, for Grønt 28°, for Blaat 32° og for Violet 41°. Da den Dreining,