Lyslære

Jnterferensphænomener. 89 Tænker man sig, at Speilene i PolarisationSapparatet staae lodret paa hinanden, altsaa at det øverste Speil er stillet som i Fig. 91, og lægger man nu et tyndt Blad af chrystalliseret Gibs paa den Ring, der er anbragt midt paa Apparatet, viser det sig i Al- mindelighed farvet; dreier man Ringen i et vandret Plair om en lodret Are, bliver Farvningen stærkere eller svagere, udeil at Farven ellerS forandrer sig. Ved fortsat Dreining kan man snart bringe det dertil, at Gibsbladets Farve aldeles forsvinder, saa at hele Syns- marken altsaa viser sig ligesaa mørk, som om Gibsbladet stet ikke fandtes. Naar man har fmiet Gibsbladet i denne Stilling, ridser man paa dets Overflade en Linie, som er parallel med den, der forbinder Nulpunktet paa Jrtddelingen med 180°, altsaa en Linie, som er Skjæringslinien mellem Gibsbladets Plan og del nederste Speils Tilbagekastningsplan. Ligeledes ridser man paa Gibsbladet en anden Linie lodret paa den første. Disse to Linier betegne Stillingen af Svingningsplanerne for de to Straaler, hvori en Lysstraale deles, naar den træffer Gibs- bladet. Naar den indfaldende Straale træffer lodret paa Gibsbladets Plan, ville de to Straaler vel ikke faae forfkjællkg Retning, men de ville forplantes gjennem Chrystallen med forstjællig Hastighed, fordi Wtherens Spændighed ikke er den samme i Retningen af begge Svingningsplanerne. Dreier man Gibsbladet ud af den Stilling, hvori det viser sig ganste morkt, bliver det klarere og klarere, og dets Farve faaer sin største Glands, naar begge Gibsbladets Svingsningsplaner danne en Vinkel af 45° med det nederste Speils Svingningsplan. Lader man nu Gibsbladet blive i denne Stilling og dreier det overste Speil, bliver Bladets Farve mattere og mattere (ikke med mindre Lysstyrke), indtil det eridelig viser sig gailsie farveløst, naar det øverste Speils Tilbagekasttringsplan danner en Vinkel af 45° med det nederstes, naar det overste Speils Tilbagekastitingsplan falder sammen med det ene af Svingningsplanerile i Gibsbladet. Dreier man det øverste Speil videre, gaaer Gibsbladets Farve over i t>en komplementære til den, man for iagttog, og denne complementære Farve bliver meest livlig, naar det overste og nederste Speils Til- bagekastningsplaner falde sammen. Forklarillgen af dette Phcenomell kan her fim antydes, men ikke udførligt fremsættes.