Lyslære

88 Femte Afsnit. Straale; det gjennem ab og bc lagte Plan, som stjærer Speilets Plan i g li, er det, som kaldes Polarisationsplanet for Straalen bc; men dflm er denne Straales Svingningsplan, d. v. s. de Svingninger, hvorved Straalen bc forplantes, finde Sted i Planet dflm og ere parallele med fd. 48 Naar en Lysftraale er gaaet igjennem en parallel med Aren skaaren Turmalinplade, fore- gaae dens Svingninger i det Plan, som lægges gjennem Straalens Retning og Aren. I Fig. 93 er abcd en Turmalinplade, Retningen af dens Are parallel med ab og cd, fremdeles er RS Straalens Retning, og da vil efter Gjen- nemgangen gjennem Pladen fghi være Straalens Svingningsplan. Dobbeltbrydning. Naar man lægger et Kalkspathrhomboeder paa et Stykke Papir, hvor- paa man har sat en sort Prik eller trukket en sort Linie, seer man Punktet eller Linien dobbelt. Naar man sorfærdiger et Prisme af Kalksvath, seer man gjennem dette to Billeder af hver Gjenstand. Disse Forsøg vise, at enhver Lysftraale, som gaaer igjennem et Kalkspathprisme, adstilles i to andre, som ikke folge de samme Brydningslove, og at Kalkspath altsaa har den Egensiab at bryde Lyset dobbelt. Hvis man med en Turmalinplade undersøger de to Billeder af en Gjenstand, som man seer igjennem et Kalkspathprisme, finder man, at begge Straalerne ere polariserede; thi eftersom man dreier Turmalinplade«, forsvinder snart det otte, snart det andet Billede; det Plan, hvori Svingningerne af den ene Straale foregaae, er lodret paa den anden Straales Svingningsplan. Kalkspatheir er. ikke det eneste dobbeltbrydende Legeme; samme Egensiab have alle chrystalliserede Legemer, som ikke hore til regel- mæssige Chrystalsystemer. I enhver dobbeltbrydende Chrystal er der een eller to Retininger, i hvilke ingen Dobbeltbrydning finder Sted; disse Retninger kaldes de opliste Arer. En Udvikling af Lovene for Dobbeltbrydningen vilde fore os for vidt; vi ville her kun kortelig betragte de Farver, som Plader af dobbeltbrydende Chrystaller vise i polariseret Lys.