Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
94 Sjette Afsnit. har man det fine Qvægsølvstøv paa de lyse Dele af Billedet og den polerede Sølvplade der, hvor Lyset ikke har indvirket; og naar man nu holder Pladen saaledes, at den kun kaster saadanne Straaler til- bage til jøiet, som komme fra mørke Gjenstande, danner Sølvpladen den mørke Grund, paa hvilken de lyse Partier fremkomme ved de Lysstraaler, som fra Qvægsolvknglerne kastes tilbage og spredes i alle Retninger. Naar man lader Pladen være for længe i camera obscura, bliver Virkningen af Lyset uden videre synlig paa den ioderede Plade, idet Jodsølvet bliver sværtet der, hvor Lyset har virket stærkest; det Billede, som fremkommer paa denne Maade, er negativt, d. v. s. de lyse Steder i Gjenstanden svare til de mørke Steder i Billedet, og omveridt. Naar Pladen har været saa længe i camera obscura, at Lys- virkningen er bleven synlig paa den, er det rette Dieblik forbi til at frembringe et Daguerre-Billede. Et Daguerre-Billede fan aldrig ganske noiagtigt gjengive det rette Forhold mellem Lys og Skygge, fordi de forsijællige Farver virke saa hoist forsijælligt paa den ioderede Plade; grønne Straaler frembringe næsten ingen Virkning, hvorfor ogsaa Træerne i Da- guerre-Billederne altid see meget mørke ud; ogsaa de rode Straaler virke meget lidt. Talbot folger en ganske anden Fremgangsniaade ved Frem- bringelsen af sine Lysbilleder. Han betjener sig af Papir, som er modtageligt for Lysets Paavirkning, men hvis Tilberedmngsmaade vi her ikke nærmere klinne gaae ind paa; paa dette Papir, som han kalder kalotypt Papir, bliver der i camera obscura dannet et nega- tivt Billede, og dette fastholdt ved Bromkalium. Dette negative Billede bliver med et paa samme Maade til- beredet Papir lagt mellem to Glasplader og udsat for Sollyset; de mørke Steder i Billedet holde da Lyset borte fra det andet Papir, hvorimod dette virker igjennem de lyse Steder, og paa denne Maade opstaaer der et positivt Billede paa dette andet Stykke Papir. Med een og samme negative Original kan man frembringe flere positive Copier.