Lyslære

Lysets Tilbagekastning. 9 Punkt at nedfælde en lodret Linie paa Speilet eller dets Forlængelse og derpaa forlænge denne bag ved Speilet lige saa langt, som det lysende Punkt ligger foran dette. Da dette nu gjælder for ethvert Legeme, som udsender Lys- straaler, hvad enten det er selvlysende eller oplyst, kan man let con- struere Billedet af en Gjenstand. I Fig. 10 er VW et Planspeil, Fig. 10. ^en Piil, som befinder sig foran dette. Man finder Billedet as Spidsen, naar man fra A ned- fælder en lodret Linie Ak paa Speilets Plan og gjor Forlæn- gelsen ak = Ak, alle fra A ud- gaaende Straaler synes efter Til- bagekastningen at spredes, som om de kom fra er, a er altsaa Billedet af A, og et Die i C, som mod- tager nogle af de utallige tilbage- kastede Lysstraaler, der fra A ud- sendes til Speilet, vil folgeligen -see A i a, B i b og paa samme Maade alle de mellemliggende Punkter. Figuren viser tydeligt, at Billedet sees lige saa langt bag ved Speilet, 'som Gjenstanden er« foran dette, og at Billedet og Gjenstanden ere symmetrisie med Hensyn til Spejlfladen; saaledes vil f. Er. en staaende Gjenstand afbilde sig omvendt i et vandret Speil, og en Gjenstand, som danner en Vinkel af 45° med Speilet, vil danne en ret Vinkel med sit Billede deri. De tilbagekastede Lysstraalers Retning lader sig altsaa bestemme med geometrifl Noiagtighed, men dette er ikke Tilfældet med Styrken af det tilbagekastede Lys. I Almindelighed gjælder Fvlgende: 1) Styrken af det regelmæssigt tilbagekastede Lys vorer med Indfaldsvinklen uden dog derfor at være Nul, nagr denne er det. 2) Den afhænger af Besiaffenheden af det Legeme, hvori Lys- straalerne bevæge sig, og af det, hvorfra det kastes tilbage. Vi ville kun anføre nogle Erempler for at gjore dette tydeligere. Naar Straalerne, som udgaae fra Flammen af et Lys, falde paa en matfleben Glasplade under en Vinkel, som næsten er ret, kan man ikke stjælne noget Billede af Flammen; men man seer dette