Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
Lysets Tilbagekastning. 17 Jo mere Gjenstanden fjerner sig fra Huulspeilet, desto mere maa naturligviis Billedet nærme sig til Hovedbrændpunktet, og Billedet af Solen, der kan betragtes som værende uendelig langt borte, maa altsaa ligge i selve Hovedbrændpunktet, uaar Speilets Are er rettet mod Solen. Falde Straalerne siraat paa Speilet, altsaa ikke længer i Speilets Are, ligger Billedet naturligviis heller ikke længer i Aren, men til Siden; dog er dets Afstand fra Speilet stedse liig dets halve Krumningsradius. Da vi see Solen under en Vinkel af omtrent 30', maa Solbilledet altsaa, betragtet fra C, sees under den samme Vinkel, og dets virkelige Størrelse afhænger folgeligen as Speilets Krumningsradius. Huulspeilet til Herschels store Teleflop har f. Er. en Krumningsradius af 50 Fod og giver et Solbillede, hvis Gjennemsnit er 3 Tommer; Solbilledets Gjennemsnit er omtrent 5 Millimetre, naar Speilets Radius er 1 Meter. For at finde Krumningsradien til et Huulspeil behøver man altsaa kun at maale, hvor langt Solbilledet ligger fra Speilet, efterdi det Dobbelte af denne Afstand er liig Speilets Krumningsradius. Billederne as Gjenstande, hvis Afstand fra Speilet er meer end 100 Gange saa stor som Krumningsradien, ere meget nær ved Brændpunktet. * Der staaer endnu tilbage at finde Beliggenheden af Billedet i det Tilfælde, at Gjenstanden er imellem Speilet og Brændpunktet. Man har seet, at alle Straaler, der udgaae fra et lysende Punkt, som ligger nærmere ved Huulspeilet end Hovedbrændpunktet, kastes tilbage, som om de kom fra et Punkt bagved Speilet; de kunne altsaa i det oven omtalte Tilfælde ikke samles til noget Billede. Fig. 23. I Fig. 23 er AB Gjenstanden, hvis Billede vi ville søge; Straalen An, som falder lodret paa Speilet, bliver ka- stet tilbage i Ret- ningen nAC, men Straalen Ae, som træffer Speilet pa- rallel med dets Are, kastes tilbage tit Hovedbrændpunktet F. Straa- lerne nAC og eF, som spredeö til den ene Side, ville, forlængede bag Speilet, stjære hinanden i dette Punkt a er altsaa Billedet 2