Lyslære

Lysets Brydning. 19 Broendlinier. Naar de fra et lysende Punkt udgaaeilde Lys- 11 straaler efter deres Tilbagekastning fra en krum Overflade ikke nøj- agtigt samles i eet og samme Punkt, ville dog altid to af de i Nær- heden af hinanden liggende tilbagekastede Straaler sijære hinanden; alle Skjæringspunkterne tilbagekastede, Straaler Brændlinie eller en Fig. 26. af to og to nærliggende, i samme Plan danne en kaustisk krum Linie, som man kalder en Linie, og hvis Beskaffenhed af- hænger af den speilende Fla- des Figur. Alle de Brænd- linier, som frembringes ved en speilende krum Overflade, danne tilsammen en krum Flade, som kaldes en kaustisk Flade, Brændflade. I Nærheden af denne er Lysstyrken størst, hvil- ket man kan iagttage ved den hjerteformede Linie, som darlnes indeni et cylindrisk Kar eller en Ring, naar den bestinnes af Sollyset eller af Flammen af et Lys. Fig. 26 viser en saadan Brændlinie, som er frembragt ved en speilende krum Metalstrimnrel. Andet Afsnit. Lysets Dry-nrng. Ved Brydning forstaaes den Afvigelse eller Forandring af 12 Retning, som Lysftraalerne faae, naar de gaae over fra et Legeme til et andet. At der overhovedet finder en saadan Forandring af Retningen Sted, kan man let overtyde sig om ved folgeride Forsøg. Fig. 27. Pag Bunden af et Kar vv,1 Fig. 27, lægger man en Mønt eller et andet Stykke Metal m og holder Viet o saaledes, at man netop seer Randen af det, medens hele Stykket forresten er sijult af Randen af Kar- ret S. Naar man mi helder Vand i Karret, synes Menten itteer og meer at hæve sig, medens Vandet stiger i Karret, indtil endelig hele Mønten er synlig og synes at ligge ved n, omendstjondt hverken denne eller Diet i mindste Maade 2*