Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
Lysstraalernes ulige Brydbarhed. 41 Naar man igjennem et Prisme betragter et Stykke hvidt Papir, som har en større Brede, seer man det hvidt i Midten og klin farvet ved Kanterne. Betragter man saaledes den hvide Papirstrimmel ab, Fig. 58, gjennem et Prisme, hvis Are staaer lodret paa Papirets Længderetning, ville de forfkjælligt farvede Billeder af Pa- pirstrimlen tkldeels falde over hinanden. Det rode Billede af den vil f. Er. strække sig fra r til r*, det orange fra o til o*, det gule fra g til g1 o. s. v., det violette ende- lig fra v til d* , og det er nu klart, at imellem v og r‘ ville Billederne af alle de prismatisie Farver falde sammen, og hele Rummet mellem v og r‘ maa altf aa vise sig hvidt. Mellem r og o er der fim rodt Lys, mellem o og g Rodt og Orange, mellem g og gr Rodt, Orange og Guult; den rode Ende af Billedet vil altsaa gaae over i en glllll Farvetotte. Til de omtalte tre Farver kommer dernæst i det nedenfor værende Rum endnu Grønt, derpaa Blaat o. s. v. Deri overste Ende af Billedet er rod og gaaer efterhaaildelr gjenilem Gmilt over til Hvidt. Den anden Ende af Billedet er violet og gaaer gjen- nem Blaat over til Hvidt. Fig. 58. Hvad der her er sagt om den hvide Papirstrimmel, gjælder om enhver hvid Gjenstand af storre sidstrækning, som man seer paa gjennem et Prisme, den viser sig kun farvet ved Kanterne. En bred sort Strimmel paa hvid Grund viser, naar den sees gjennem et Prisme, netop de omvendte Phænomener; det prismatisie Billede sees nemlig ved den Ende, som er mini)ft forflyttet, med en violet og blaa Rand, men ved den anden Gilde med en rod og guul. For a forklare denne Forattdrmg i Forholdette behøver man kun at ermdre, at Farverile ikke hidrøre fra deri sorte Strimmel selv, men fra de hvide Rande, som afgrættdse den. Naar den sorte Strimmel selv er meget smal, forsvinder det Sorte i Midten af Bil- ledet aldeles. Forskjarllige Stoffers farvespredende Evne. Den Adspre- 22 delse af de forskjælligt farvede Lysstraaler, som frembringes ved et Prisme, faaer Ravn af Farveadspredelse eller Dispersiott. Et Legemes sarvespredemde Krast er desto større, jo større Forskjællen er mellem Brydniilgsforholdette for de rode og violette Straaler. For Baud er de rode Straalers Brydmttgsforhold 1,330, men