Lyslære

42 Tredie Afsnit. de violette Straalers er 1,344, Forstjælllen mellem disse to Bryd- ningsforhold er altsaa 0,014. For Flintglas ere Brydningsforholdene for de rode og violette Straaler 1,628 og 1,671, Forskjcellen er altsaa 0,043; den er følgelig tre Gange saa stor som ved Vamdet. Naar man altsaa danner et Vandsprisme, som efter at være opstillet paa rette Maade frembringer en ligesaa stor Afvigelse af de rode Straaler, som et Flintglasprisme, viil dog det prismatiste Farve- billede fra Flintglasprismet være tre Gmnge saa langt som det fra Vandprismet; Flintglassets farvespredend'e Kraft er tre Gange saa stor som Vandets. For Crownglas er Forstjcellen mellem de rode og violette Straa- lers Brydllingsforhold omtrent kun halv saa stor som for Flint- glas; Flitttglassets farvespredende Kraft er altsaa dobbelt saa stor som Crownglassets, omendskjøndt begge Glasarternes Brydnings- forhold næsten ere ligestore. 23 Prismer kaldes achromatiske, naar de have den Egenstab at give Lysstraalerne en Afvigelse, uden tillige at adstille dem i Farver; achromatiske Linser ere saadanne, for hvilke Brændpunkterne af de forstjælligt farvede Straaler noiagtigt falde sammen, og som vise Gjenstandene frie for alle farvede Rande. Man troede i larig Tid, at Achr o matismen var umulig, d. v. s. man troede, at man ikke kunde ophæve Farveadspredelsen uden tillige at ophæveBrydningen. Newton selv havde denne Ansiuelse, fordi han troede,' at Farveadspredelsen stedse var proportional med Legemernes brydende Kraft. Achromatismens Mulighed eller Umulighed var i lang Tid Gjenstand for Undersøgelser af de meest udmærkede Lærde, som Euler, Clairaut og d'Alem- bert. I Virkeligheden havde Hell alleerede i Aaret 1733 forfær- diget achromatiske Kikkerter, men han offfelltliggjorde ikke sin Opfin- delse; Dollond gjorde den samme Opfindelse i Aaret 1757 og offentliggjorde den. Dollonds Opdagellse var uden Tvivl af storste Vigtighed for Astronomien; men for at give den dens fulde Betyd- ning maatte Achromatismens mathematisie Theori forsi udvikles, da de nødvendige Forbedringer i Udførelsen uden den ikke vare mulige. For nærværende Tid, efterat der er gjort saa store Fremskridt i Lys- læren og i Glassets Forarbejdning, og med alle de Hjælpemidler, Mathematiken kan forskaffe Physikeren, horer dog Achromatismen endnu, saavel i theoretifl som praktist Henseende til de vansieligste