Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
Lysftraalernes ulige Brydbarhed. 43 Opgaver. Her kunne vi naturligviis kun udvikle de Grundsætninger, paa hvilke Forfærdigelsen af achromatisie Prismer og Linser beroer, sætter to Prismer A og B saaledes sammen, at de brydende Kanter vende til modsatte Sider, vil det ene meør eller mindre fuldstændigt hæve Virkningen af det andet. Den ved A frembragte Farveadspre- delse vil aabenbart hæves ved Prismet B, naar under forresten lige Omstændigheder ethvert af Pris- merne for sig frembringer et ligestort prismatifk Farvebillede; thi i dette Tilfælde er Virkningen as Prismet B, med Hensyn til Farveadspredelsen, noiagtigt lug og modsat Virkningen af Prismet A. Hvis Farvespredningen var proportional med , som Newton meente, kunde to Prismer af for- kun da give ligestore Farvebilleder, naar den ved det ene frembragte Afvigning ogsaa var lug den, som frembringes ved det andet; naar altsaa to saadanne Prismer bleve sammenstillede Naar man Fig. 59. B Brydniilgsevnen, sijællige Stoffer paa den Maade, som Fig. 59 viser, vilde derved rigtignok Farve- spredningen ophæves, men tillige med den ogsaa Afvigningen. Men nu have, som allerede er omtalt, senere noiagtige Forjog viist, at Newtons Mening i denne Henseende var urigtig; saaledes er f. Er. Farveadspredelsen ved Flintglas meget større end ved Crown- glas, hvorimod Middelværdierne af Brydningsforholdene for begge Glasarterne ikke ere meget forstjcellige; ved samme Afvigning er nemlig Farvebilledet ved et Flintglasprisme omtrent to Gange saa stort som ved et Crownglasprisme. Naar Prismets brydende Vinkel ikke er altfor stor, kan man uden mærkelig Feil antage, at Farvebilledets Længde er proportional med delt brydende Vinkel ; antager man nu, at man har et Crown- glasprisme af 25°, kan man let beregne Vinklen af et Flintglas- prisme, som giver den samme Farveadspredelse. Da nemlig deri hele Farvespredning ved Flintglasset er to Gange saa stor som ved Crownglasset, maa Flintglasprismets brydende Vulkel ogsaa være to Gange mindre, altsaa omtrent 124-°. Farvespredningen ved et Flintglasprisme af 124-° er ligesaa stor som ved et Crownglasprisme af 25°, og to saadanne Prismer ville altsaa, naar de sammensættes paa den Maade, som er vilst i Fig. 59, ikke længer frembringe nogen Farveadspredelse.