Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lysftraalernes ulige Brydbarhed.
43
Opgaver. Her kunne vi naturligviis kun udvikle de Grundsætninger,
paa hvilke Forfærdigelsen af achromatisie Prismer og Linser beroer,
sætter to Prismer A og B saaledes sammen, at de
brydende Kanter vende til modsatte Sider, vil det
ene meør eller mindre fuldstændigt hæve Virkningen
af det andet. Den ved A frembragte Farveadspre-
delse vil aabenbart hæves ved Prismet B, naar
under forresten lige Omstændigheder ethvert af Pris-
merne for sig frembringer et ligestort prismatifk
Farvebillede; thi i dette Tilfælde er Virkningen as
Prismet B, med Hensyn til Farveadspredelsen,
noiagtigt lug og modsat Virkningen af Prismet A.
Hvis Farvespredningen var proportional med
, som Newton meente, kunde to Prismer af for-
kun da give ligestore Farvebilleder, naar den ved
det ene frembragte Afvigning ogsaa var lug den, som frembringes
ved det andet; naar altsaa to saadanne Prismer bleve sammenstillede
Naar man
Fig. 59.
B
Brydniilgsevnen,
sijællige Stoffer
paa den Maade, som Fig. 59 viser, vilde derved rigtignok Farve-
spredningen ophæves, men tillige med den ogsaa Afvigningen.
Men nu have, som allerede er omtalt, senere noiagtige Forjog
viist, at Newtons Mening i denne Henseende var urigtig; saaledes
er f. Er. Farveadspredelsen ved Flintglas meget større end ved Crown-
glas, hvorimod Middelværdierne af Brydningsforholdene for begge
Glasarterne ikke ere meget forstjcellige; ved samme Afvigning er
nemlig Farvebilledet ved et Flintglasprisme omtrent to Gange saa
stort som ved et Crownglasprisme.
Naar Prismets brydende Vinkel ikke er altfor stor, kan man
uden mærkelig Feil antage, at Farvebilledets Længde er proportional
med delt brydende Vinkel ; antager man nu, at man har et Crown-
glasprisme af 25°, kan man let beregne Vinklen af et Flintglas-
prisme, som giver den samme Farveadspredelse. Da nemlig deri
hele Farvespredning ved Flintglasset er to Gange saa stor som ved
Crownglasset, maa Flintglasprismets brydende Vulkel ogsaa være
to Gange mindre, altsaa omtrent 124-°. Farvespredningen ved et
Flintglasprisme af 124-° er ligesaa stor som ved et Crownglasprisme
af 25°, og to saadanne Prismer ville altsaa, naar de sammensættes
paa den Maade, som er vilst i Fig. 59, ikke længer frembringe
nogen Farveadspredelse.