Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
!M _____- , '
44 Tredie Afsnit.
Men da Brydningsforholdene for begge Arter af Glas i Al-
mindelighed næsten ere ligestore, ville de Afvigninger, som frem-
bringes ved Prismeme A og B, forholde sig som disses brydende
Vmkler, den Afvigning, A frembringer, er omtrent dobbelt saa stor
som den, der frembringes ved B, Prismet B kan altsaa kun ophæve
omtrent det Halve af ben ved A frembragte Afvigning; der vil føl-
gelig vel frembringes en Afvigning, men ikke nogen Farveadspre-
delse ved denne Sammenstilling af Prismerne A og B.
Enhver enkelt Linse, af hvad Stof den end er dannet, vil have
et andet Brændpunkt for hver sorstjællig Art af Straaler, fordi.
Brydningsforholdene for de forstjælligt farvede Straaler ikke ere de
samme. Brændpullktet for de rode Straaler ligger længere borte
fra Linsen end Brændpnnktet for de violette. Men Brændpunkterne
for de rode og violette Straaler falde ikke ved alle Linser lige langt
fra hinanden; dette afhænger nemlig deels af Linsernes Krumning,
deels af den farvespredende Evne ved det Stof, hvoraf de ere. Naar
Linsetts Krumning er ringe, falde ogsaa Brændpunkterne for de for-
stjælligt farvede Straaler nærmere ved hinanden-
Den nys omtalte Omstændighed har til Følge, at Billederne
ved saadanile Linser blive meer eller mindre uklare, og at de meer
eller mindre omgives med farvede Rande. Man kan let overtydes
herom, naar man gjemiem en stærkt hvælvet Linse betragter Bog-
staverne i t’it Bog, eller ved en saadan Linse frembringer et Billede
af fjerne Gjenstande paa en matfleben Glasplade; man vil da see
Alt omgivet af farvede Rande. Men da nu Skarpheden af Bille-
derne saavel i Mikroskoperne som i Kikkerterne lider overmande meget
herved, saa var Opfittdelsen af achromatiste Anser af største Vig-
tighed for den attveudte Lyslære.
Linsernes Achromatisme støtter sig paa de samme Grimdsæt-
niilger som Prismernes; achromatiste Linser sammensættes af enkelte
Linser as forstjællige Slags Glas; sædvanlig er det en Sammen-
sætning af en Crownglaslinse og en Flintglaslinse.
VirkPrigen af Linserne paa de forstjælligt farvede Straaler be-
staaer deri, at et Samleglas faaer de violette Straaler til at samle
sig stærkere end de rode, hvorimod et Huulglas faaer dem til at
sprede sig stærkere; og man indseer nu vel, hvorledes en Sammen-
sætning af et Huulglas og et Samleglas, som i Fig. 60, gansie
kan hæve Farveadspredelsen; naar kun de to Linser ere af forstjællige