Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Fjerde Afsnit.
stgtigt geleeagtigt Legeme, G la s væd sken eller G la s leg em et
(corpus vitreum). Chrystallinsen er fortil noget fladere end bagtil.
Indenfor Senehinden udbreder sig i det Indre af Diet Aare-
hinden (tunica choroidea), og over denne ligger endelig Net-
hinden (retina), i hvilken Seenerven straaleformigt udbreder sig.
Aarehittden, som beklæder hele den indre Huulning af Diet, er over-
trukken med et sort Farvestof; denne Sværtning er nødvendig, sorat
Billedernes Reenhed ikke skal forstyrres ved Tilbagekastninger t det
„jubre af Øæt; af samme Grund sværtes Kikkerterne indeni.
De Lysstraaler, som falde paa Diet, træffe enten den forreste
Deel af Senehinden, det Hvide i Diet, og blive uregelmæssigt
kastede tilbage og spredte til alle Sider, eller de trænge gjennem
Hornhinden ind i Diet; de yderste af de Straaler, som ere trængte
gjennem Hornhinden, falde paa Regnbuehinden og blive uregelmæs-
sigt tilbagekastede til alle Sider, hvorved Regnbuehindens Farve bliver
synlig. De midterste Straaler gaae endelig gjennem Pupillen til
Linsen og brydes gjennem den og Glasvædsien til Nethinden, og
det saaledes, at de fra et Punkt i en Gjenstand Udsendte Straaler,
som gaae igjennem Pupillen, atter samles i et Punkt paa Nethinden.'
Saaledes dannes der altsaa paa Nethinden et Billede af de foran
Diet værende Gjmstande. I Fig. 62 er f. Er. m Billedet af
Punktet l, og m* Billedet af l*.
MM kan let ved Forjog med et temnelig stort Dyreoie, s. Er.
et Ko- ellerHesteoie, overtyde sig om, at ter paa Nethinden virkeligt
dannes et lidet omvendt Billede af de frran Diet værende Gjen-
stmlde; man behøver kun forsigtigt at acbne det foroven, for at
kunne see gjennem Glasvædsien ind paa Nethinden, og'rettes Siet
da mod en lys Gjenstand, f. Er. mod et Vindue, vil man tydlligk
kunne see et lidet omvendt Billede deraf paa Nethinden. Lettest kan
man see Billedet paa Nethinden af visse Dvr (Albinoer), f. Er. hvide
Kaniner, da det sorte Overtræk paa Aarchinden hos dem mangler,
og tillige deri bageste Deel af Senehinder er gjennemsigtig. Ved
saadamie Dine kan man vise Billederne pca Nethinden uden videre
Forberedelse.
Evne til at see tydeligt i forfljcrllige Afstande. Vi have
allerede ovenfor seet, at Billedet ved en Linse forandrer sin Plads,
naar Gjenstemden nærmes eller fjernes; Billedet fjerner sig nemlig
^sto mere fra Glasset, jo nærmere Gjenstaiiden kommer. Da Diet
nu virker ganste som en Linse, og vi kun da kunne see Gjenstandene