Lyslære

Diet og de optiske Jnstrumenter. 49 skarpt og tydeligt, naar Foreningspunkterne af de brudte Straaler noiagtigt falde i Nethinden, altsaa naar der paa Nethinden dannes et siarpt begrændset Billede, saa siulde man troe, at vi kun i en bestemt Afstand vare istand til at see Gjenstandene tydeligt; imidlertid viser Er- faringen det Modsatte, idet et sundt Die tydeligt kan see alle Gjen- stande, der ere i meer end 8 Tommers Afstand; Diet maa altsaa aaben- bart have den Evne at kunne lempe sig efter de forsijællige Afstande. Man kan ogsaa vise dette ved et ganste simpelt Forsøg: man sætter en lille sort Plet paa en gjennemsigtig Glasplade og holder Pladen 10 til 12 Tommer fra Liet, og man vil da efter Behag tydeligt kunne see enten Pletten eller de længere bortfjernede Gjen- stande gjennem Glaspladen. Seer man de fjernere Gjenstande ty- deligt, saa viser Pletten sig taaget og ubestemt; men omveildt synes de fjerne Gjenstande forvissede, naar man seer Pletten tydeligt; naar man altsaa seer de fjerne Gjenstande tydeligt, blive de fra den sorte Plet lldgaaende Straaler ikke samlede paa Nethinden og om- vendt; Diet har altsaa den Evne at kunne indrette sig selv paa at see tydeligt nærved og langtfra. Naar de fra et lysende Pnttkt ndgaaeiide Straaler forenes etiteit foran eller bagved Nethinden, damies der paa denne en lille Kreds istedetfor et Punkt, og dette er Gruuden til, at man utydeligt seer Gjenstande, naar de ere i Afstande, for hvilke Diet ikke er indrettet; thi Aiets Evne til at lempe sig efter forsijællige Afstande har sine Grændser, og naar en Gjenstand bringes altfor nær til Let, ere de illdre Forandringer, Giet er istand til, ikke længer tilstrækkelige til at bevirke, at Billedet falder paa Nethinden, og i dette Tilfælde ligge Foreningspunkterne bagved Nethinden, og istedetfor et skarpt Billede dannes der smaa Kredse af de enkelte lysende Punkter. Saa- ledes kan man s. Er. ikke tydeligt see et Knapperiaalshoved, som holdes 1 til 2 Tommer fra Diet. Da Straalernes Foreningspunkt fjerner sig fra Linsen, naar Gjenstanden rykker nærmere, kunde man forklare Evnen til at see i forskjællige Afstande ved den Atttagelse, at man vilkaarligt kan for- større og formindske Længden af Liearen; for nære Gjenstande maatte Diearen da være længer end for fjerne, eller med andre Ord, for nære Gjettstande maatte Nethittden være længere borte fra Hornhinden. Andre soge at forklare Diets Evne til at see tydeligt i for- sijællige Afstallde ved at antage en Forandring i Krumningen af Hornhinden. 4