Lyslære

50 Fjerde Afsnit. 28 Seevidden, Noersynethed og Fjernsynethed. Det er alle- rede ovenfor blevet omtalt, at man ikke længer tydeligt kan see Gjen- stande, som bringes altfor nær til Diet. Der er for ethvert Sie en bestemt Afstand, indenfor hvilken man ikke maa bringe Gjenstanden nærmere til Diet, naar man uden Anstrengelse sial kunne see tyde- ligt; i denne Afstand, hvor man tydeligt kan see, og som ogsaa kaldes Seevidden, holder man uvilkaarligt, naar man læser, en Bog, som er trykt med Bogstaver af sædvanlig Størrelse. Bringer man Gjelistandene nærmere, kan man kun med Rod og neppe see tydeligt, og ved endnu større Nærhed er det endelig flet ikke muligt at see tydeligt. For et fuldkommen sundt Die er Afstanden, hvori man seer tydeligt, 8 til 10 Tommer; et Die, hvis Leevidde er mindre, kaldes nærsynet; er den derimod større, kaldes det fjernsynet. At man ikke tydeligt kan see meget nære Gjenstande, hidrører, som allerede er sagt, derfra, at de Straaler, som udgaae fra el Punkt i en meget nær Gjenstand, sprede sig seu stærkt, at de bry- dende Stoffer i Diet ikke ere istand til at faae dem til at lobe saa meget sammen, at deres Forening finder Sted paa Nethinden, og da Foreningspttttktet i dette Tilfælde ligger bag ved Nethinden, danne de smaa Kredse paa denne. Men naar man kan forhindre Dan- nelsen af disse Kredse, kan man ogsaa tydeligt see Gjenstande, som ere meget nær ved Diet. Naar man med en Naal stikker et lille siirr Hul i et Kortblad og holder det tæt foran Liet, vil man igjennen det meget tydeligt og tillige forstørret kunne see Bogstaverne i ei Bog, som holdes meget nær til Diet, hvorimod man, naar man tiger Kortbladet bort, aldeles ikke er istand til at kunne kjende et Bogiav. Grunden dertil er, at der fra Punkter i den meget nærliggende Gjenstand kun kunne trænge Straaler hib i Siet i en eneste Retning, nemlig igjennem den fine Aabning, og disse ville da ogsaa kun træffe et eneste Sted paa Nethinden, hvorimod der, naar Kortbladet ikke holder de andre Straaler borte, fra ethvert Punkt i Gjenstan'en kommer et heelt Straalebundt gjennem Pupillen mb i Diet, son frembringer en lille Kreds paa Nethinden. Herhen horer ogsaa følgende mærkelige og lærerige Forsøg: naar man i et Kortblad med en Naal stikker to fine Huller, hvis Afstand fra hinanden maa være mindre end Pllpillens Tvermaal, og holder Aabningerne tæt foran Diet, vil en lille Gjenstand, f. Er. et Knappenaalshoved, som indenfor Seevidden holdes foran Hullerne,