Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oiet og de optisie Jnstrumenter.
51
sees dobbelt. Fra den lille Gjenstand kommer der nemlig kun to
meget fine Straalebundter gjennem begge Hullerne ind i Diet; men
disse to Straalebundter løbe sammen til et Punkt, som ligger bag
Nethinden, og træffe altsaa denne i to forstjællige Punkter; disse
to Punkter hore begge til den lille Kreds, som vilde være frem-
kommet paa Nethinden, hvis de øvrige Straaler ikke vare blevne
standsede ved Kortbladet.
Naar man meer og meer fjerner den lille Gjenstand, nærme
Billederne sig, fordi de Straaler, som gjennem begge Hullerne falde
ind i Diet, nu spredes mindre og altsaa blive brudte til et Punkt,
som ligger nærmere ved Nethinden. Har man bragt Gjenstanden i
den Afstand fra Diet, hvor man seer tydeligt, falde begge Billederne
aldeles sammen, efterdi alle de Straaler, der udgaae fra et Punkt,
som er i den tydelige Seeviddes Afstand, samles i et Punkt paa
Nethiilden.
Gjennem en ftht Aabning i et Kortblad, der holdes tæt foran
Biet, seer man naturligviis baade nære og fjerne Gjenstande lige
skarpt, uden at Diet har nødigt at lempe sig efter Afstandene, efter-
som nu de fra et Punkt i en Gjenstand udgaaende Straaler ogsaa
kun træffe Nethinden i et Punkt; gjennem en saadan Aabning kan
man derfor ogsaa paa samme Tid tydeligt see baade nære og
fjerne Gjenstallde. Diet vil altsaa, naar det seer gjennem en fiin
Aabning, aabenbart være i sin naturlige Tilstand, til hvis Vedlige-
holdelse der ikke udfordres nogen Anstrengelse; det er i samme Til-
stand, som naar det betragter Gjenstande, der ere i den tydelige
Seeviddes Afstand.
Naar en fjern Gjenstand betragtes gjemient Kortbladet med de
to smaa Aabninger, maae aabenbart de Straaler, som udgaae fra
denne og gjennem de to Huller falde ind i Diet, træffe sammen i
et Punkt, der ligger foran Nethinden, eftersom Diet nu ikke lemper
sig efter Afstanden; men bag Skjæringspunktet spredes Straalerne
atter og træffe Nethinden i to forstjællige Punkter, man vil altsaa
ogsaa see fjerne Gjenstande dobbelt. Gjennem de to smaa Aab-
ninger sees altsaa en fiin Gjenstand kun da enkelt, naar
den er i den tydelige Seeviddes Afstand.
Paa dette Forsog grunder sig Indretningen af Jnstrumenter,
som stulle tjene til at finde Størrelsen af Seevidden og kaldes Op-
tometre, Synsmaalere.
4