Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Fjerde Afsnit.
Nærsynethed (Myopie) og Fjernsynethed (Presbyopie)
ere Feil, hvis Aarsag man vel rigtigst maa soge i en ufuldkommen
Evne til at lempe Diet efter Afstandene, hvilket især fremgaaer deraf,
at Vanen udover saa stor Indflydelse paa disse Feil; Nærsynethed
fremkommer ofte derved, at man forsømmer at betragte fjerne Gjen-
stande, og Børn, som ved at læse og sirive holde Dinene for nær
ved Papiret, blive som Følge deraf nærsynede. Ogsaa derved at
man i længere Tid seer gjennem et Mikroskop, bliver et Die, som
ellers er godt, for en kort Tid nærsynet, og denne Tilstand vedvarer
ofte flere Timer.
Det simpleste Middel til at raade Bod paa Nærsynethed og
Fjernsynethed bestaaer, som allerede er blevet omtalt, deri, at man
holder et Kortblad med en fiin Aabning tæt foran Diet. Ved dette
Middel, som i det Foregaaende er blevet forklaret, frembringes rig-
tignok Billedets Tydelighed paa Klarhedens Bekostning.
Et andet Middel er Brilleglassene, og da bruger man for nær-
synede Dine Huulglas og for fjernsynede Samleglas. Ved et nær-
synet Die falde Billederne af fjerne Gjenstande foran Nethinden, og
Diet har ikke Evne til at indrette sig saaledes, at d«e kunne bringes
til at falde paa selve Nethinden; ved at sætte Hlmllglas foran for-
andrer man derfor Diets Brydningsevne paa en samdan Maade, at
de til Diet kommende Straaler samle sig mindre stcerkt, hvorved man
gjor deres Forening paa Nethinden mulig.
Ved fjernsynede Dine falder Billedet af nære Gjenstande bag
Nethinden, uden at Diet er istand til at tillempe sin Brydningsevne
og man anvender derfor Samleglas for at faae Straalerne til at
være mere sammenløbende og derved bringe deres Foreningspunkt
paa Nethinden.
Alt eftersom et JØie er meer eller mindre ttærsynet eller fjern=
synet, maa man anvende stærkere eller svagere Glas; man vælger
Glassene saaledes, at Seevidden ved Hjælp af Glassene bliver 8
til 10 Tommer, altsaa netop ligesaa stor som ved et godt Die.
Nærsynethed forekommer hyppigst hos midaldrende Mennesier,
Fjernsynethed derimod i en høiere Alder.
29 Diets Fornemmelser t Forhold til Uderve rdenen. Syns-
handlingen beroer derpaa, at Indtrykkene paa Nethiinden paa en for
os uforklarlig Maade komme til vor Bevidsthed; eegentlig iagttage
vi altsaa kun en vis Tilstand, et vist Indtryk paa Nethinden; men
at vi paa en Maade forandre disse Billeder Pam Nethinden til