Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
52 Fjerde Afsnit. Nærsynethed (Myopie) og Fjernsynethed (Presbyopie) ere Feil, hvis Aarsag man vel rigtigst maa soge i en ufuldkommen Evne til at lempe Diet efter Afstandene, hvilket især fremgaaer deraf, at Vanen udover saa stor Indflydelse paa disse Feil; Nærsynethed fremkommer ofte derved, at man forsømmer at betragte fjerne Gjen- stande, og Børn, som ved at læse og sirive holde Dinene for nær ved Papiret, blive som Følge deraf nærsynede. Ogsaa derved at man i længere Tid seer gjennem et Mikroskop, bliver et Die, som ellers er godt, for en kort Tid nærsynet, og denne Tilstand vedvarer ofte flere Timer. Det simpleste Middel til at raade Bod paa Nærsynethed og Fjernsynethed bestaaer, som allerede er blevet omtalt, deri, at man holder et Kortblad med en fiin Aabning tæt foran Diet. Ved dette Middel, som i det Foregaaende er blevet forklaret, frembringes rig- tignok Billedets Tydelighed paa Klarhedens Bekostning. Et andet Middel er Brilleglassene, og da bruger man for nær- synede Dine Huulglas og for fjernsynede Samleglas. Ved et nær- synet Die falde Billederne af fjerne Gjenstande foran Nethinden, og Diet har ikke Evne til at indrette sig saaledes, at d«e kunne bringes til at falde paa selve Nethinden; ved at sætte Hlmllglas foran for- andrer man derfor Diets Brydningsevne paa en samdan Maade, at de til Diet kommende Straaler samle sig mindre stcerkt, hvorved man gjor deres Forening paa Nethinden mulig. Ved fjernsynede Dine falder Billedet af nære Gjenstande bag Nethinden, uden at Diet er istand til at tillempe sin Brydningsevne og man anvender derfor Samleglas for at faae Straalerne til at være mere sammenløbende og derved bringe deres Foreningspunkt paa Nethinden. Alt eftersom et JØie er meer eller mindre ttærsynet eller fjern= synet, maa man anvende stærkere eller svagere Glas; man vælger Glassene saaledes, at Seevidden ved Hjælp af Glassene bliver 8 til 10 Tommer, altsaa netop ligesaa stor som ved et godt Die. Nærsynethed forekommer hyppigst hos midaldrende Mennesier, Fjernsynethed derimod i en høiere Alder. 29 Diets Fornemmelser t Forhold til Uderve rdenen. Syns- handlingen beroer derpaa, at Indtrykkene paa Nethiinden paa en for os uforklarlig Maade komme til vor Bevidsthed; eegentlig iagttage vi altsaa kun en vis Tilstand, et vist Indtryk paa Nethinden; men at vi paa en Maade forandre disse Billeder Pam Nethinden til