Lyslære

Diet og de optisie Jnstrumenter. 53 Anskuelser af Aderverdenen er Virkningen af et umiddelbart Om- domme, og vi have ved vedvarende overeensstemmende Erfaringer op- naaet en saadan Sikkerhed i dette Omdømme, at vi aldeles ikke mærke Nethinden som iagttagende Organ, men forverle de umiddel- bare Fornemmelser med det, som efter vort Omdomme er Aarsagen til dem. Denne Forverling af Fornemmelse og Omdømme steer aldeles uvilkaarligt og er saa at sige bleven os til en anden Natur. Ligesom vi overhovedet sætte en Forestilling om Merverdenen istedetfor Indtrykket paa Nethinden, saaledes forestille vi os ogsaa istedetfor ethvert Billede paa Nethinden en Gjenstand uden for os. At vi i en bestemt Retning soge den Gjenstand, som svarer til et Billede paa Nethinden, er sikkert ligeledes en Følge af en fortsat sig gjentagende Erfaring; tænke vi os Gjenstanden og dens Billede paa Nethinden forbundne ved en ret Linie, saa er det den Retniilg, hvori vi projicere Billederne udefter. Det er ovenfor viist, at der paa Nethinden dannes formindstede og omvendte Billeder af ydre Gjenstande, og man har derfor op- kastet det Sporgsmaal, hvorfor vi ikke see alle Ting omvendt. Dette Sporgsmaal finder nu et tilfredsstillende Svar i den ovenfor fremsatte Udvikling, at der overhovedet dannes et Billede paa Net- hinden; om dette Billede ligger paa den øverste eller nederste Deel, paa hoire eller venstre Side af Nethinden, lære vi først ved optisie Undersøgelser; Fornemmelsen paa Nervehinden kommer ikke som saa- dan til Bevidstheden, men bliver uvilkaarligt projiceret udad efter i en bestemt Retning, og navnlig i den Retning, hvori de Gjen- stande befinde sig, som foraarsage Billederne paa Nethinden. Men i denne Retning finde vi ogsaa Gjenstandene ved andre Sandse- Jagttagelser s. Er. ved Følelsen; der er altsaa den fuldkomneste Overeensstemmelse mellem de forstjællige Sandse-Iagttagelser med Hensyn til Stedbestemmelser; vi vilde see Gjenstandene omvendt, hvis denne Overeensstemmelse ikke fandt Sted. . Med den Forestilling, vi ved Synsorganet faae om de udenfor os værende Ting, forbinde vi ogsaa en Forestilling om deres Stør- relse og Afstand. Billederne paa Nethinden ligge ved Siden af hinanden, og naar vi nu ere istand til at erkjende, at de tilsvarende Gjenstande ikke ligge umiddelbart ved Siden af hinanden, men ogsaa bag ved hinanden, kort naar vi fra denne fladeagtige Iagttagelse kunne komme til en Forestilling om Rummets Dybde, er dette en Virkning af Forstanden og ikke af Sandse-Indtrykket. Barnet har