Lyslære

56 Fjerde Afsnit. 31 Gr«ndser for Gjenstandenes Synlighed. Naar en Gjen- stand stal kunne sees, maa den Synsvinkel, hvorunder den sees, ikke være under en vis Størrelse, hvis Værdi meget afhænger af Gjenstandens Belysning og Farve, Baggrundens Natur og Dinenes særegne Beskaffenhed. For et sædvanligt Die vil en Gjenstand med en maadelig Belysning endnu være synlig under en Synsvinkel af 30 Secunder, men en meget lys Gjenstand, som en glindsende Solv- traad, vil paa mørk Grund endnu kunne sees under en Synsvinkel af 2 Secunder. Ogsaa mørke Legemer kunne tydeligt sees paa hvid Grund, selv naar de ere meget fine, saaledes kan et almindeligt Die tydeligt sijælne et Haar i en Afstand af 4 lit 6 Fod mod en sæd- vanlig klar Himmel. 32 Lysindtrykkets Varighed. Naar mm hurtigt beskriver en Kreds med et Stykke gloende Kul, kan man ikke sijælne selve Kullet, men man seer en Jldkreds. Grunden hertil ligfer deri, at det Sted paa Nethinden, som har modtaget et Lysindtryk, kke øjeblikkeligt kommer Fig. 66. til Ro, naar selve Lysindtrykket er ophørt; af samme Grund karl man ikke skjælne Egerne i et hurtigt løbende Hjul, og den overste Flade af en Snurre, der er malet med afverlende hvide og sorte Sec- torer, som Fig. 66, viser sig ved hurtig Omdrei- ning som eensformig graa. Men naar Snurren omdreies i Mørke og kun i et Dieblik bliver op- lyst, s. Er. ved et Lynglimt eller en electrist Gnist, kan man tydeligt sijælne de enkelte Sectorer. Naar man i en Papsiive af 2 til 3 Tommers Tvermaal gjor to Huller, som staae diametralt ligeover for hinanden, og trækker Traade igjennem bem, Fig. 67 og 68, kan man ved Hjælp af disse Fig. 67. Fig. 68. Traade hurtigt dreie Skivetl rundt, saaledes at man afverlende seer snart deir ene og snart den anden Side. Maler man nu paa den ene Side en sort Stribe i Retningen af de to smaa Huller, og paa den anden Side en Stribe, som staaer lodret paa denne Retning,