Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
Oiet og de opliste Jttstrumenter. 57 vil man ved hurtig Omdreining see et KorS, fordi Indtrykket af den vandrette Stribe i Diet endnu ikke er forbi, naar den lodrette Stribe bliver synlig. Er der paa den ene Side tegnet et Buur, og paa den anden Side en Fugl, seer man ved hurtig Omdreining Fuglen i Buret o. s. v. Et andet ret sindrigt Apparat, som ligeledes grunder sig paa Varigheden af Lysindtrykket, er den saakaldte vidunderlige Skive, Phenakistoskop eller Thaumatrop. En Skive af 7 til 10 Tommers Tvermaal kan sættes i en hurtig omdreiende Bevægelse om en vandret Are; paa Randen af denne Skive er der en Række af Aabninger, som følge paa hinanden med ligestore Afstande; i den Fig. 69 afbildede Skive er der 8 saadanne Huller. Indenfor den af disse 8 Huller dan- nede Ring er der fastgjort en mindre Skive, paa hvil- ken een og samme Gjen- stand er aftegnet i 8 paa hinanden følgende Stillin- ger, saaledes at hvert Hul svarer til en forsijællig Stil- lillg. I Fig. 69 er valgt en meget simpel Gjenstand, nemlig et Pendul. Under den med 1 betegnede Aab- ning er Pendulet afbildet, som det netop har naaet sin yderste Stilling til Ven- stre; under Aabningen 2 Fig. 69. seer man Peildulet at have nærmet sig noget mere ril sin Ligevægts- stilling; under 3 har det naaet Ligevægtsstillingen o. s. v. Dette Apparat bliver holdt foran et Speil, saaledes at den malede Flade er vendt mod Speilet, og man gjennem en Aabning, s. Er. den øverste, seer Billedet af den malede Skive i Speilet. Naar Skiven nll dreies rundt, gaaer den ene Aabning efter den anden forbi Jøicf, men medens Mellemrummene gaae forbi Diet, seer man Intet. An- tager man, at Aabningen 1 i et bestemt Dieblik gaaer forbi Diet,