Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Fjerde Afsnit.
seer man i dette Lieblik Pendulet med detS største Fjerningsvinkel;
det LySindtryk, som i dette Dieblik er frembragt i Diet, vedbliver
nu, indtil den anden Aabning kommer foran Diet, og paa samme
Sted, hvor man først saae Pendulet i dets største Udsving, viser det
sig nu noget nærmere ved Ligevægtsstillingen; Billedet af den anden
Stilling bliver i Diet, indtil den tredie Aabning kommer foran det,
og nu seer man Pendulet i dets Ligevægtsstilliug o. s. v.; de paa
denne Maade efterhaanden foran Siet bragte Stiillinger af Pendulet
gjore nu det stuffende Indtryk, som om man same det svinge. Jste-
detfor Pendulet kan man ogsaa vælge andre Gjenstande, som man
efter hinanden har afbildet i saa mange forsijcrllige Stillinger, som
der er Aabninger, saa at hver Aabning svarer til en anden Stilling.
Meget siuffende kan man paa denne Maade fremstille Bevægelser af
Mennester og Dyr, som ere aftegnede i forstjællige paa hinanden
følgende Stillinger.
Ligesom Gjenstandene maae have en vis Størrelse, for at Diet
sial kunne iagttage dem, saaledes maa Lysindtrykket ogsaa vare en
vis Tid, forat kunne frembringe Virkning paa Methinden; af denne
Grund vil man ikke kunne see et Legeme, der bevæger sig meget
hurtigt, s. Er. en Kanonkugle; Billedet af Kuglen bevæger sig
nemlig paa Nethinden med en saadan Hastighed, at det ikke kan
iagttages paa noget Sted.
Eftervirkningerne vaa Nethinden ere desto stærkere og vedvare
desto længere, jo stærkere og mere vedvarende den forste Indvirkning
var. De Billeder, lyse Gjenstande efterlade, ere lyse, og de, som
mørke Gjenstande efterlade, ere mørke, saafremt Diet uilddrages yder-
ligere Lysindtryk. Seer man f. Er. længere Tiid ufravendt gjennem
et Vindue mod den klare Himmel, og man derpma vender Diet bort,
idet man tillige lukker det, vil man endnu stedse see de lyse Mellem-
rum, begrændsede af de mørke Vinduessprosser; vender man derimod
Diet mod en hvid Væg, seer man i Efterbilledet de Dele lyse, som
i det oprindelige vare mørke, og omvendt; man seer f. Er. Vindues-
sprosserne lyse og Mellemrummene mørke. Dette omvendte Forhold
er let at forklare; thi rotter man det blændede Die mod den hvide
Væg, saa ere de Steder af Nethinden, som tidligere ere paavkrkede,
af det klare Lys, mindre følsomme for det hvide Lys fra den hvide
Væg end de, paa hvilke Billedet af de mørke Vinduessprosser faldt.
33 Farvede Efterbilleder. Vort Synsredstab fornemmer ofte
Farveindtryk, som ikke umiddelbart ere frembragte ved ydre Gjenstande,