Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
58 Fjerde Afsnit. seer man i dette Lieblik Pendulet med detS største Fjerningsvinkel; det LySindtryk, som i dette Dieblik er frembragt i Diet, vedbliver nu, indtil den anden Aabning kommer foran Diet, og paa samme Sted, hvor man først saae Pendulet i dets største Udsving, viser det sig nu noget nærmere ved Ligevægtsstillingen; Billedet af den anden Stilling bliver i Diet, indtil den tredie Aabning kommer foran det, og nu seer man Pendulet i dets Ligevægtsstilliug o. s. v.; de paa denne Maade efterhaanden foran Siet bragte Stiillinger af Pendulet gjore nu det stuffende Indtryk, som om man same det svinge. Jste- detfor Pendulet kan man ogsaa vælge andre Gjenstande, som man efter hinanden har afbildet i saa mange forsijcrllige Stillinger, som der er Aabninger, saa at hver Aabning svarer til en anden Stilling. Meget siuffende kan man paa denne Maade fremstille Bevægelser af Mennester og Dyr, som ere aftegnede i forstjællige paa hinanden følgende Stillinger. Ligesom Gjenstandene maae have en vis Størrelse, for at Diet sial kunne iagttage dem, saaledes maa Lysindtrykket ogsaa vare en vis Tid, forat kunne frembringe Virkning paa Methinden; af denne Grund vil man ikke kunne see et Legeme, der bevæger sig meget hurtigt, s. Er. en Kanonkugle; Billedet af Kuglen bevæger sig nemlig paa Nethinden med en saadan Hastighed, at det ikke kan iagttages paa noget Sted. Eftervirkningerne vaa Nethinden ere desto stærkere og vedvare desto længere, jo stærkere og mere vedvarende den forste Indvirkning var. De Billeder, lyse Gjenstande efterlade, ere lyse, og de, som mørke Gjenstande efterlade, ere mørke, saafremt Diet uilddrages yder- ligere Lysindtryk. Seer man f. Er. længere Tiid ufravendt gjennem et Vindue mod den klare Himmel, og man derpma vender Diet bort, idet man tillige lukker det, vil man endnu stedse see de lyse Mellem- rum, begrændsede af de mørke Vinduessprosser; vender man derimod Diet mod en hvid Væg, seer man i Efterbilledet de Dele lyse, som i det oprindelige vare mørke, og omvendt; man seer f. Er. Vindues- sprosserne lyse og Mellemrummene mørke. Dette omvendte Forhold er let at forklare; thi rotter man det blændede Die mod den hvide Væg, saa ere de Steder af Nethinden, som tidligere ere paavkrkede, af det klare Lys, mindre følsomme for det hvide Lys fra den hvide Væg end de, paa hvilke Billedet af de mørke Vinduessprosser faldt. 33 Farvede Efterbilleder. Vort Synsredstab fornemmer ofte Farveindtryk, som ikke umiddelbart ere frembragte ved ydre Gjenstande,