Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Diet og de optiske Jnstrumenter.
59
men have deres Grund i, at Nethinden paa en eiendommelig Maade
er bleven stærkt paavirket. Saadanne Farver kaldes subjective
eller phy si ologiske. Herhen hore de farvede Efterbilleder saavelsom
de Farver, der frembringes ved Modsætninger.
De Efterbilleder, som bleve omtalte i forrige Paragraph, ere
stedse meer eller mindre farvede, og denne Farvning er desto nrere
bestemt, jo stærkere det oprindelige Lysindtryk var, som frembragte
Efterbillederne. Naar man f. Er. en Tidlang meget siarpt betragter
Flammen af et Lys, derpå« lukker Linene og vender sig mod en
mørk Deel af Værelset, vil man endnu stedse troe at have Flammen
for Ørnene, men den forandrer efterhaanden sin Farve; den er forsi
aldeles guul, gaaer derpaa igjennem Orange over til Rødt, fra
Rodt gjennem Violet til grønligt Blaat, som stedse bliver mørkere,
indtil Efterbilledet tilsidst aldeles forsvinder. Vender man derimod
det af Lysets Flamme blændede Sie mod en hvid Væg, folge Far-
verne af Efterbilledet efter hinanden i en næsten omvendt Orden:
man seer forst et aldeles mørkt Billede paa lys Grund, derpaa bliver
det blaat, grønt og guult, og det kan endelig ikke mere fkjælnes
fra den hvide Grund, naar Efterbilledet aldeles er forsvundet, d. v. s.
naar Nethinden fnldstændigt har forvundet Indtrykket. Overgangen
fra den ate Farve til den miben begynder ved Randen og ildbreder
sig derfra til Midten. Den samme Række af Farvephænomener iagt-
tager man, naar Diet er blevet blændet ved at see paa hvidt Papir,
som ligger paa sort Grund og bestinnes af Solen, o. s. v.
Naar man, medens det farvede Esterbillede endnu er i det luk-
kede Die, aabner dette og retter det mod en hvid Væg, seer man
et Billede paa denne Væg, hvis Farver ere complementære til dem,
man har iagttaget med lukket Die. Har Efterbilledet i det lukkede
L)ie været rodt, seer ntait et gront Billede, naar man aabner Diet
og retter det mod en hvid Flade.
Naar man i længere Tid starpt har stirret paa en farvet Plet
paa hvid Grund, og derpaa vender Diet til Siden mod den hvide
Flade, seer man et complementært farvet Efterbillede; er Pletten blaa,
vil Efterbilledet være guult; er den rod, vil dette være gront o. s. v.
Denne Virkning forklares derved, at Nethindeil bliver flov for Gjen-
standens Farve og altsaa desto mere følsom for de i det hvide Lys
indeholdte Farver, der ikke findes i den Farvetone i Gjenstanden,
som frembragte Blændingen.