Lyslære

60 Fjerde Afsnit. 34 At Nethinden ved en længere Betragtning af en stærkt oplyst farvet Gjenstand bliver flov for denne Farve, fremgaaer ogsaa deraf, at den efterhaanden bliver mere og mere mat og utydelig. Man kan lettest overtyde sig herom paa følgende Maade. Man betragte i længere Tid et farvet Qvadrat, s. Er. et rødt, som ligger paa en hvid Grund, og vende derpaa Diet noget til Siden, saaledes at det complementære Efterbillede tildeels falder paa det farvede Qvadrat Fig. 70, den frie Deel af Efterbilledet vil da være grøn, gig 70. og den friblevne Deel af det oprindelige Billede, det vil sige den Deel, der nu sender sine Straaler Jl æriSL til Steder paa Nethinden, som for ikke bleve trufne WUaf det rode Lys, vil vise sig livlig rod; men der, E^Æpgjl] hvor de tø Qvadrater dække hinanden, seer man et langt mattere Rodt, fordi de fra denne Deel af det rode Qvadrat udgaaende Straaler endnu stedse træffe saadanne Steder paa Nethinden, som allerede ere mere flovede mod Paavirkningen af det rode Lys. En graa Plet synes mørkere paa en hvid Flade og lysere paa en sort, end naar hele Fladen var overtrukken med dem samme graa Farve. Følgende Forsøg viser dette ret tydeligt; man bringer et smalt uigjennemsigtigt Legeme, f. Er. en Blyant, mellem Flammen af et Lys og en hvid Flade, og man vil da see en mork Skygge paa lys Grund; men bringer man nu en anden Lysflamme ved Siden af den forste, seer man to mørke Skygger paa den lyse Grund, uagtet hver af disse Skygger nu er ligesaa stærkt oplyst af det ene Lys, som før hele Fladen var; og dog fandt man jfor Fladen lys og nn Skyggen mork; dette Forsøg viser den stærke Indflydelse, Modsætningen har. Endnu mere paafaldende ere de Virkninger, der frembringes ved Betragtning af farvede Gjenstande, hvorved man oste seer comple- mentære Farver, som i Virkeligheden aldeles ikke ere tilstede. Lægger man en smal graa Papirstrimmel paa et lysegrønt Papir, synes i?en at være rødlig; lægges den paa blaat Papir, synes den at være guul; kort, den synes altid at være complementær til den Farve, Grunden har. Meget tydeligt iagttager man denne Virkning, naar man paa en Plade af farvet Glas klæber en Strimmel hvidt Papir af omtrent | Linies Brede, og 'derpaa seer igjennem den paa en hvid Flade, s. Er. paa et Stykke hvidt Papir, eller ogsaa naar man aldeles dækker den ene Side af Glasset med