Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
Viet og de optiske Jnstrumenter. 61 tyndt Papir, fastgjør den smalle Strimmel paa den anden Side og derpaa holder Glasset foran Flammen af et Lys; Strimlen sees da med en Farve, der er complementær til Glassets, altsaa rød paa grønt Glas, blaa paa guult 0. s. v. Herunder henhøre ogsaa de saakaldte farvede Skygger, som vise sig, naar et smalt Legeme i farvet Lys kaster Skygge, og denne Skygge oplyses af hvidt Lys. Saadanne farvede Skygger faaer man lettest paa følgende Maade: gjennem et farvet Glas lader man Lysstraalerne falde paa en hvid Flade, s. Er. paa hvidt Papir, som nu viser sig farvet; opfanger man tut paa et eller andet Sted med et smalt Legeme de farvede Straaler, som falde paa Papiret, faaer man en smal Skygge, som er oplyst af det rundtom lldbredte hvide Dagslys; denne Skygge viser sig nu complementær til Grunden; tager man rodt Glas, viser Skyggen sig gron; den er blaa, naar man bruger guult Glas 0. s. v. Farverne af disse Skygger ere reent subjective. Man iagttager ogsaa oste farvede Skygger, som i Virkeligheden have forstjællig Farve; de fremkomme, naar et Legeme ved dobbelt Belysning kaster to Skygger, og Lyskilderne have forstjællig Farve; thi da er den ene Skygge kun oplyst med Lys af den ene Farve, den anden Skygge med Lys af den anden Farve. Saadanne farvede Skygger fremkomme f. Er., naar i Tusmørket Lys fra den blaae Himmel falder ind i et Værelse, hvori der er tændt Lys; holder man en lille Stift saaledes, at den paa en hvid Flade kaster een Skygge ind i det af Lysflammen oplyste Rum og en anden i det af Dags- lyset, viser den ene Skygge sig blaa og den anden guul, fordi den ene kun oplyses af det blaalige Daglys, den anden kun af det guul- agtige Flammelys; dog kunde maaffee ogsaa Modsætnirigen udøve en stor Virkning paa Styrken af Farverne, og Phænomenet saaledes have deels en objectiv, deels en subjectiv Grund. Enhver Sammenstilling af Farver, der ere complemerltære til hinanden, gjor et behageligt Indtryk paa Siet, hvilket er let at fatte, naar man lægger Mærke til, at en hvilkensomhelst Deel af Nethinden, som paavirkes stærkt af en Farve, arbeider selv paa at fremkalde dens Modsætning paa de tilgrændsende Steder. Enhver Sammenstilling af ikke complementcere Farver er derfor ikke sam- stemmende og gjor et desto ubehageligere Indtryk, jo stærkere Far- verne ere; saadanne Sammenstillinger kaldes afstikkende eller sirigende. Saaledes vih s. Er. en gron Uniform med carmoisinrode Opflag