Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Viet og de optiske Jnstrumenter.
61
tyndt Papir, fastgjør den smalle Strimmel paa den anden Side og
derpaa holder Glasset foran Flammen af et Lys; Strimlen sees da
med en Farve, der er complementær til Glassets, altsaa rød paa
grønt Glas, blaa paa guult 0. s. v.
Herunder henhøre ogsaa de saakaldte farvede Skygger, som
vise sig, naar et smalt Legeme i farvet Lys kaster Skygge, og denne
Skygge oplyses af hvidt Lys. Saadanne farvede Skygger faaer
man lettest paa følgende Maade: gjennem et farvet Glas lader man
Lysstraalerne falde paa en hvid Flade, s. Er. paa hvidt Papir, som
nu viser sig farvet; opfanger man tut paa et eller andet Sted med
et smalt Legeme de farvede Straaler, som falde paa Papiret, faaer
man en smal Skygge, som er oplyst af det rundtom lldbredte hvide
Dagslys; denne Skygge viser sig nu complementær til Grunden;
tager man rodt Glas, viser Skyggen sig gron; den er blaa, naar
man bruger guult Glas 0. s. v. Farverne af disse Skygger ere
reent subjective.
Man iagttager ogsaa oste farvede Skygger, som i Virkeligheden
have forstjællig Farve; de fremkomme, naar et Legeme ved dobbelt
Belysning kaster to Skygger, og Lyskilderne have forstjællig Farve;
thi da er den ene Skygge kun oplyst med Lys af den ene Farve,
den anden Skygge med Lys af den anden Farve. Saadanne farvede
Skygger fremkomme f. Er., naar i Tusmørket Lys fra den blaae
Himmel falder ind i et Værelse, hvori der er tændt Lys; holder man
en lille Stift saaledes, at den paa en hvid Flade kaster een Skygge
ind i det af Lysflammen oplyste Rum og en anden i det af Dags-
lyset, viser den ene Skygge sig blaa og den anden guul, fordi den
ene kun oplyses af det blaalige Daglys, den anden kun af det guul-
agtige Flammelys; dog kunde maaffee ogsaa Modsætnirigen udøve
en stor Virkning paa Styrken af Farverne, og Phænomenet saaledes
have deels en objectiv, deels en subjectiv Grund.
Enhver Sammenstilling af Farver, der ere complemerltære til
hinanden, gjor et behageligt Indtryk paa Siet, hvilket er let at
fatte, naar man lægger Mærke til, at en hvilkensomhelst Deel af
Nethinden, som paavirkes stærkt af en Farve, arbeider selv paa at
fremkalde dens Modsætning paa de tilgrændsende Steder. Enhver
Sammenstilling af ikke complementcere Farver er derfor ikke sam-
stemmende og gjor et desto ubehageligere Indtryk, jo stærkere Far-
verne ere; saadanne Sammenstillinger kaldes afstikkende eller sirigende.
Saaledes vih s. Er. en gron Uniform med carmoisinrode Opflag