Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oiet og de optiste Jnstrumenter.
63
Billede er meget levende, fordi alt Sidelys bliver udelukket ved
Kassens Vægge, og man kan derfor let følge Omridsene af dette
Billede med en Blyant.
Skjonheden af de i et camera obscura dannede Billeder har
vel ofte vakt Snstet om at kunne gjøre disse Billeder vedvarende,
og det har ikke manglet paa dem, som søgte at virkeliggjore dette
Dnske; da Lyset frembringer chemiske Virkninger, s. Er. sværter
Chlorsolv, forelaae idetmindste Muligheden af at frembringe blivellde
Indtryk ved Billedet i camera obscura. Senere vil Daguerre
blive omtalt, der som bekjenvt opfandt en saadan Fremgangsmaade,
hvorved Billederne i et camera obscura paa en i Sandhed be-
undringsværdig Maade giores vedvarende.
Loupen eller det enkelte Mikroskop. Det er ovenfor viist, 36
at en Gjenstands tilsyneladende Størrelse afhænger af Størrelsen as
den Synsvillkel, hvorunder den sees; men Synsvinklen bliver desto
større, jo nærmere Gjenstanderi kommer til Diet; men nu kan man,
saafremt det stal være muligt siarpt at sijælne Grændserne og de
enkelte Dele af ben, ikke bringe Gjenstanden nærmere til det ube-
væbnede Dine end i den Afstand, hvor man tydeligt kan see,
og derved er der altsaa ogsaa sat en Grændse for en yderligere
Forstørrelse af Synsvinklen. Ethvert Instrument, som gjor, at
Synsvinklen for smaa nære Gjenstande bliver større, end den er
ved det ubevæbnede Øie, kaldes et Mikroskop. Ifølge denne
Forklaring vilde den lille Aabning i Kortbladet, som ovenfor blev
omtalt, ogsaa være et Mikrosiop og navnlig et enkelt; dog be-
tegnes i Reglert lun Samleglas af ringe Brændvidde med Navn
af enkelt Mikroskop.
For at kunne forstaae, hvorledes et enkelt Samleglas kan tjene
til Mikrostop, behøver man kun at kaste et Blik paa Fig. 73. VW
er et Samleglas, AB er en Gjenstand, der befinder sig indenfor
Glassets Brændvidde; alle de Straaler, som udgaae fra et Punkt i
Gjenstanden AB, ville efter deres Gjennemgang gjennem Linsen
spredes, som om de kom fra det tilsvarende Punkt i ab, som allerede
ovenfor er viist; et Die, der befinder sig bag Linsen, vil tydeligt
igjennem denne kunne see Gjenstanden, naar Billedet ab er i See-
vidderls Afstand; itieit i dette Tilfælde ligger Gjenstanden selv langt
nærmere ved Diet, og uden Linsen vilde.man altsaa ikke mere tyde-
ligt kunne see den. Linsens Evne til at forstørre maa man altsaa
i det Væsentlige soge deri, at den gjor det muligt at bringe