Lyslære

Forfatter: C.L. Petersen

År: 1852

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 535

Industri-Foreningen

oversat af

C. L. Petersen,

Overlærer ved Metropolitanskolen,

efter

Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.

Med 93 Afbildninger.

Kjøbenhavn

Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.

Trykt i Thieles Bogtrykkeri.

1852.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
Oiet og de optiste Jnstrumenter. 63 Billede er meget levende, fordi alt Sidelys bliver udelukket ved Kassens Vægge, og man kan derfor let følge Omridsene af dette Billede med en Blyant. Skjonheden af de i et camera obscura dannede Billeder har vel ofte vakt Snstet om at kunne gjøre disse Billeder vedvarende, og det har ikke manglet paa dem, som søgte at virkeliggjore dette Dnske; da Lyset frembringer chemiske Virkninger, s. Er. sværter Chlorsolv, forelaae idetmindste Muligheden af at frembringe blivellde Indtryk ved Billedet i camera obscura. Senere vil Daguerre blive omtalt, der som bekjenvt opfandt en saadan Fremgangsmaade, hvorved Billederne i et camera obscura paa en i Sandhed be- undringsværdig Maade giores vedvarende. Loupen eller det enkelte Mikroskop. Det er ovenfor viist, 36 at en Gjenstands tilsyneladende Størrelse afhænger af Størrelsen as den Synsvillkel, hvorunder den sees; men Synsvinklen bliver desto større, jo nærmere Gjenstanderi kommer til Diet; men nu kan man, saafremt det stal være muligt siarpt at sijælne Grændserne og de enkelte Dele af ben, ikke bringe Gjenstanden nærmere til det ube- væbnede Dine end i den Afstand, hvor man tydeligt kan see, og derved er der altsaa ogsaa sat en Grændse for en yderligere Forstørrelse af Synsvinklen. Ethvert Instrument, som gjor, at Synsvinklen for smaa nære Gjenstande bliver større, end den er ved det ubevæbnede Øie, kaldes et Mikroskop. Ifølge denne Forklaring vilde den lille Aabning i Kortbladet, som ovenfor blev omtalt, ogsaa være et Mikrosiop og navnlig et enkelt; dog be- tegnes i Reglert lun Samleglas af ringe Brændvidde med Navn af enkelt Mikroskop. For at kunne forstaae, hvorledes et enkelt Samleglas kan tjene til Mikrostop, behøver man kun at kaste et Blik paa Fig. 73. VW er et Samleglas, AB er en Gjenstand, der befinder sig indenfor Glassets Brændvidde; alle de Straaler, som udgaae fra et Punkt i Gjenstanden AB, ville efter deres Gjennemgang gjennem Linsen spredes, som om de kom fra det tilsvarende Punkt i ab, som allerede ovenfor er viist; et Die, der befinder sig bag Linsen, vil tydeligt igjennem denne kunne see Gjenstanden, naar Billedet ab er i See- vidderls Afstand; itieit i dette Tilfælde ligger Gjenstanden selv langt nærmere ved Diet, og uden Linsen vilde.man altsaa ikke mere tyde- ligt kunne see den. Linsens Evne til at forstørre maa man altsaa i det Væsentlige soge deri, at den gjor det muligt at bringe