Lyslære

66 Fjerde Afsnit. ved en Knap, der er udenfor Roret, og som griber ind i en lille Tandstang, der er fastgjort til Indfatningen af Linsen f. Gjenstandene lægges nu mellem Glasplader eller paa Glas- plader og bringes mellem Metalpladerne p‘ og da Pladen q ved Fjedre trykkes mod p*, fastholdes Glaspladerne ved dette Tryk, saa at de ikke kunne falde ned. Fig. 74. Naar Gjenstanden nu saaledes er rigtigt anbragt og belyst, er det let at faae et forstørret Billede af den. Dertill tjener nemlig den achromatiste Linse Z, som i Virkeligheden er Objectivglasset; ved denne Linses Indfatning er der fastgjort en Tandstang, hvori et Drev griber ind, saa at man efter Behag kan flytte Linsen Z. Man nærmer eller fjerner nu Linsen fra Gjenstallden, indtil man endelig kan opfange et siarpt klart Billede paa en hvid Væg, et Stykke Lærred eller en Papirstjærm i en Afstand af 10, 15 til 20 Fød. Da her fremkommer et virkeligt Billede, forstaaer det sig af sig selv, at Gjenstanden maa være paa den anden Side af Brænd- punktet for Linsen /. Man kan beregne Forstørringen, naar mart dividerer Billedets Afstand fra Linsen med Gjenstandens Afstand fra samme; men hvis man ligefrem vil iagttage Forstørringen, maa man til Gjellstand bruge et Glasmikrometer, hvis Inddeling har en bekjendt Størrelse, og derpaa maale Størrelsen af Afdelingerne i Billedet. Man har ogsaa forfærdiget lignende Mikroskoper, hvor Sollyset erstattes ved kunstigt Lys, f. Er. Lyset af et Stykke Kalk, der gjores glodende i en Knaldluftflamme (det Drummondske LyS), eller det electriste LyS, eller ogsaa kun ved Lyset af en stærkt lysende Lampe. Forstørringen maa være desto ringere, jo mindre Styrke det LyS har, der bruges til Belysningen.