Lyslære

Jnterferensphænomener. 79 De Lysstraaler, som udgaae fra CD i en Retning lodret paa Aabningen, ville stedse understøtte hinanden, og derfor er Midten af Billedet lys. Men gaaer man over til de Punkter, der ligge til Siden, ville alle de Straaler, som træffe sammen her, ikke længer virke forstærkende paa hinanden, og Lysstyrken maa altsaa aftage til Siden, indtil man kommer til et Punkt, hvor alle Lysstraalerne fra CD, som træffe sammen, ophæve hinanderls Virkning; her iagt- tager man en mork Stribe. Længer borte fra Midten finder man atter Pllnkter, hvor de fra CD sammentræffende Lysbolger ikke fuldstændigt ophæve hiilanden, hvor man altsaa igjen iagttager Lys; derpaa følge igjen mørkere Striber, hvor alle Lysbølgerne gjensidigt ophæve hinandens Virkning, o. s. v. At de lyse og mørfe Striber for forsijælligt farvede Straaler ikke falde sammen, hidrører derfra, at de have forsijællige Bolgebreder. Naar Lysstraaler af alle de forsijællige Farver virke samtidigt, naar man altsaa gjennem den fine Aabning betragter det hvide Sol- billede uden at bruge et farvet Glas, vil man i Midten see en hvid Stribe, fordi den største Lysstyrke for alle Farver træffer sammen der; men Billederne til Siden ere alle farvede, og intetsteds kan man længer see en fuldkommen hvid eller filldkommen sort Stribe; thi der, hvor der for een Farve vilde være en sort Stribe, vil der for en anden Farve være en lys Stribe. Forklaringer: af Boiningsphærlomenerne er herved rigtignok kmr ailtydet, men en videre Udførelse deraf vilde fore os for vidt. Naar to fine kredssormige Aabninger i Skjærmen ere meget nær ved hinanden, omtrent saaledes iagttager man, naar man seer hen mod et lysende Punkt, igjen de samme Ringe, Fig. 84, som om der kun var een Aabning; men disse Ringe ere gjennem- siaarue af en retlinet sort Stribe, som staaer lodret paa ben Linie, der forbinder begge Aabningerne. Denne mørke Stribe gaaer ogsaa gjennem den lyse Plet i Midten, Fig. 84. Dette Forsøg viser tydeligt, at der fan fremkomme Mørke ved Samvirkning af to Lysstraaler, eller med andre Ord, at Virkllingen af een Lysstraale kan hæves ved Virkllingen af en anden. Naar Lyset kun gaaer gjennem een Aabnillg, seer man Fig. 84; men saa- snart den anden Aabning kommer til, viser der sig mørke Striber i de lyse Dele af dette Billede; her bliver altsaa Lysvirkningen af de