Lyslære
Forfatter: C.L. Petersen
År: 1852
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 535
Industri-Foreningen
oversat af
C. L. Petersen,
Overlærer ved Metropolitanskolen,
efter
Dr. Joh. Müllers Grundriss der Physik und Meteorologie.
Med 93 Afbildninger.
Kjøbenhavn
Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag.
Trykt i Thieles Bogtrykkeri.
1852.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jnterferensphænomener.
79
De Lysstraaler, som udgaae fra CD i en Retning lodret paa
Aabningen, ville stedse understøtte hinanden, og derfor er Midten af
Billedet lys. Men gaaer man over til de Punkter, der ligge til
Siden, ville alle de Straaler, som træffe sammen her, ikke længer
virke forstærkende paa hinanden, og Lysstyrken maa altsaa aftage
til Siden, indtil man kommer til et Punkt, hvor alle Lysstraalerne
fra CD, som træffe sammen, ophæve hinanderls Virkning; her iagt-
tager man en mork Stribe.
Længer borte fra Midten finder man atter Pllnkter, hvor de
fra CD sammentræffende Lysbolger ikke fuldstændigt ophæve hiilanden,
hvor man altsaa igjen iagttager Lys; derpaa følge igjen mørkere
Striber, hvor alle Lysbølgerne gjensidigt ophæve hinandens Virkning,
o. s. v.
At de lyse og mørfe Striber for forsijælligt farvede Straaler
ikke falde sammen, hidrører derfra, at de have forsijællige Bolgebreder.
Naar Lysstraaler af alle de forsijællige Farver virke samtidigt,
naar man altsaa gjennem den fine Aabning betragter det hvide Sol-
billede uden at bruge et farvet Glas, vil man i Midten see en hvid
Stribe, fordi den største Lysstyrke for alle Farver træffer sammen
der; men Billederne til Siden ere alle farvede, og intetsteds kan man
længer see en fuldkommen hvid eller filldkommen sort Stribe; thi der,
hvor der for een Farve vilde være en sort Stribe, vil der for en
anden Farve være en lys Stribe.
Forklaringer: af Boiningsphærlomenerne er herved rigtignok kmr
ailtydet, men en videre Udførelse deraf vilde fore os for vidt.
Naar to fine kredssormige Aabninger i Skjærmen ere meget
nær ved hinanden, omtrent saaledes iagttager man, naar man
seer hen mod et lysende Punkt, igjen de samme Ringe, Fig. 84,
som om der kun var een Aabning; men disse Ringe ere gjennem-
siaarue af en retlinet sort Stribe, som staaer lodret paa ben Linie,
der forbinder begge Aabningerne. Denne mørke Stribe gaaer ogsaa
gjennem den lyse Plet i Midten, Fig. 84.
Dette Forsøg viser tydeligt, at der fan fremkomme Mørke ved
Samvirkning af to Lysstraaler, eller med andre Ord, at Virkllingen
af een Lysstraale kan hæves ved Virkllingen af en anden. Naar
Lyset kun gaaer gjennem een Aabnillg, seer man Fig. 84; men saa-
snart den anden Aabning kommer til, viser der sig mørke Striber i
de lyse Dele af dette Billede; her bliver altsaa Lysvirkningen af de