Lyslære

78 Femte Afsnit. Jo mindre den kredsformige Aabning og jo smallere Spalten er, desto bredere ere i det ene Tilfælde Ringene og i det andet Striberne. Paa den simpleste Maade gjores Forsøget, naar man foran Diet tilligemed Kortbladet holder et eensfarvet Glas, s. Er. et rødt; Fig. 85. naar man da seer gjennem Aab- ningen, seer man i Midten en lys rod Stribe, som paa begge Sider er begrændset af en mørk Stribe; til begge Sider følge derpaa flere rode Striber, som stedse blive svagere, og af hvilke den ene stedse er stilt fra den anden ved en mørk Stribe, omtrent saaledes som det er fremstillet i den nederste Række i Fig. 85. De lyse Striber ved Siderne, saavelsom dm lyse Stribe i Midten, afgrærtdses ikke skarpt af de mørke Striber, men der steer efterhaanden en Overgang fra deri største Lysstyrke til de mørkeste Steder. • IIIIIIHIIIIII Naar man seer igjennem et grønt Glas, iagttager man det Samme, kun ere Striberne smallere, og de blive endnu smallere, naar man bruger et violet Glas, saaledes som man seer Fig. 85. Følgende er en kort Udsigt over Maaden, hvorpaa disse Phce- nomener forklares. Naar Lyset fra et tilstrækkeligt langt bortliggende Punkt falder hvori Aabningen CD befinder sigf, kan man betragte alle de i denne Aeabniilg værende Mtherdele, som om de havde ligestor Afstand fra Lysgiveren; alle disse Wtherdele ere altsaa i samme Sving- ningstilstand. Men enhver af disse Wtherdele forplailter sine Svingninger til alle Sider paa den anden Side af Skjærmen, som om den selv var en Lysgiver; Styrken af Belysningen paa et hvilketsomhelst Pmlkt s, der ligger lodret paa Skjærmen AB, Fig. 86. bag Skjærmen, er altsaa kun afhængig af den Virkmng, som frem- bringes ved Interferensen af alle de Straaler, som vdgaae fra de forskjællige Punkter i Aabningen CD og træffe sammen i s.