Lyslære

Jnterferensphcenomcner. 77 stillet ved en fuld Linie, hvorimod den, som svarer til den anden Straale, er punkteret, vil Wtherdelen a drives opad, i samme Lkeblik som Svingningerne af den anden Straale med ligesaa stor Fig. 82. Kraft stræbe at bevæge deri nedad, og begge disse to modsatte Kræfter ophæve altsaa hinaildeils Virkning, saa at a bliver i Hvile. Hidtil have vi kun betragtet de Tilfælde, i hvilke Veiforstjællen mellem de interfererende Straaler udgjorde et Maugefold af en heel Bolgebrede eller et ulige Mangefold af en halv Bolgebrede; men naar Veiforsijællen falder mellem disse Grændser, vil der ved Jitter- ferens mellem de to Lysstraaler ogsaa frembringes en Virkning, som ligger mellem Virkttingerlie af de ovenfor omtalte Grændsetilfælde, d. v. s. der vil ikke kunne iridtræde nogen fuldkommen Ophævelse af Svingningerne, ligesom deres Styrke heller ikke vil fordobles. Den Kraft, hvormed Svingningerne foregaae, nærmer sig mere den ene eller deil mibeit af disse Grænseværdier, eftersom Veiforstjællen nærmer sig mere et lige eller et ulige Mcmgefold af en halv Bolgebrede. Lysets Boining. Naar man gjennem en meget fiin kreds- 44 formig Aabning, som man s. Er. har gjort i et Kortblad med en fiin Naal, betragter det lille Solbillede i et indvendigt sværtet Uhr- glas, i en blank Metalknap eller i en Thermometerkugle, vil man see en lys rund Plet omgiven af flere farvede Ringe, Fig. 84. Fig. 83. Fig. 84. Gjor man istedetfor Punktet en meget fim retlinet Aabning i Kortbladet og betragter gjennem denne Solbilledet paa Uhrglasset, eller bedre Lyslimen paa et indvendigt sværtet Glasror, som ligger i Solen, iagttager man Phænomenet, saaledes som det er fremstillet i Fig. 83. I Midten seer marr en lys Stribe, utett til begge Sider smalle Farvestriber, som udefter stedse have mindre Lysstyrke.