Lyslære

76 Femte Afsnit. En saadan Forstærkning eller Svækkelse, som frembringes ved Samvirkning af to Lysstraaler, kaldes Lysstraalernes Interferens eller Vereiindgreb og forklares paa følgende Maade. I Fig. 81 forestille Linierne AB og CD to Lysstraaler, som udgaae fra samme Lysgiver og ad forsijællige Veie komme til Plinktet Fig. 81. a, hvor de sijære hinanden under en meget spids Vmkel. Naar dm Vei, Lysstraalen CD har tilbagelagt fra Lysgivereu til Punktet a, netop er ligesaa stor som, eller 1, 2, 3, o. s. v. hele BAgebreder storre end den Vei, ben anden Straale har gjennemlobet fra Lys- giveren til Punktet a, ville de to Straaler træffe forstærkende sammen i a, saaledes som man seer Fig. 81. Bølgelinien abccl o. s. v. forestiller for et givet Dieblik Stil- lingen af de Mtherdele, som forplante Lysstraalen i Retningen AB; ved b har Wtherdelen netop naaet sin yderste Stilling itebenfor AB, og ved a gaaer den gjennem Ligevægtsstillingen, svittgeude i den Retning, den lille Piil viser. Den puilkterede Bølgelinie viser den samtidige Svingnings- tilstand af de Mtherdele, som forplailte Lysstraalen i Retningen CD. Naar begge Straalerne have gjennemlobet ligestore Veie fra Lys- giveren til Pllilktet a, ville Wlherdelerle ved a samtidigt blive bragte i Svittglting af disse paa samme Maade. I det ved Teegnmgen fremstillede Tilfælde vil Wtherdelen ved a ligeledes drives nedad af det andet Bølgesystem, og den Kraft, hvormed den svinger, er altsaa dobbelt saa stor, som hvis dens Bevægelse kun blev frembragt ved Svingttingenle af deu ene Lysstraale. Paa samme Maade maae ogsaa Svingningerne af to Lys- straaler understotte hinanden, naar de træffe sammen i et Pmikt, efterat have gjenneullobet Veie, mellem hvis Længder der var en Forstjæl af et Mangefold af en heel Bølgebrede. Fig. 82 viser Samvirkningen af to Straaler, af hvilke den ene gaaer foran den anden med en Forstjæl af en halv eller ;t ulige (ueffent) Mangefold af en halv Bolgebrede. Ved Svmg- uingerne af den ene Straale, hvis tilsvarettde Bølgelinie er frem-